DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

U N D E R JULIUS THOM SEN

2 5 3

Energi og Arbejdsevne. I Modsætning til de fleste Videnskabs* mænd benyttede Thomsen ikke Medhjælpere, han har heller aldrig dannet Skole, men udførte alle sine Bestemmelser selv. Dette har selvfølgelig i højeste Grad gavnet disses Nøjagtighed, og Bestem* melserne vil til sene Tider blive benyttede til Grundlag, selv efter at hans Teorier maaske er erstattede af andre. Dette har Thom* sen ogsaa selv udtalt. Alt i alt har Thomsen udført ca. 3000 kalorimetriske Bestem* melser, og ofte har det været nødvendigt at konstruere kompli* cerede'Apparater, der altid var genialt udtænkte. Det er hele den uorganiske Kemi, der er gaaet igennem, og tager man en stor ke* misk Haandbog, er Thomsens Navn næsten det Navn, der findes hyppigst. Selve Termokemien er dette ikke Stedet at gaa ind paa, og det vilde ogsaa blive altfor vidtløftigt. I 1850 søgte Thomsen Ansættelse som Lærer i Kemi for Offi* cerskolen, men man foretrak den senere Krigsminister Bahnson. Saa gik Thomsen over i praktisk Virksomhed og var Justermester indtil 1859, da han maatte vikariere for Professor Scharling som Universitetslærer i Kemi. Fra nu af er Thomsen knyttet til Uni* versitetet og Den polytekniske Læreanstalt, først som Docent, dernæst som Lektor og endelig fra 1866 som Professor, en Stil* ling, hvorfra han først trak sig tilbage i 1902. I de sidste 19 1 ar af sin Lærervirksomhed var han tillige Direktør for Den po V e '- niske Læreanstalt og har som saadan haft en stor Indflydelse, navnlig ved Indretningen af de nye Bygninger, der toges i Brug i 1890, men ogsaa paa hele Ordningen af Studiet. , Som Universitetslærer har Thomsen altid staaet de Studerende ret fjernt, han kom sjeldent paa Undervisningslaboratoriet, men overlod dette Arbejde til sine Assistenter. Hans Forelæsninger over Kemiens Begyndelsesgrunde var til Tider noget monotone, men han var en ganske ualmindelig flot Eksperimentator, der impo* nerede ved smukt tilrettelagte og dristigt udførte Eksperimenter. I 1850 undersøgte Thomsen noget i Den polytekniske Lærean* stalts Gaard henliggende Kryolit og opfandt sm bekendte Metode til Fremstilling af Soda og Lerjordsprodukter. Han l viste sine prak­ tiske Evner ved selv at indrette og lede dem 1859 byggede Soda* fabrik »Øresund«, og der manglede kun 3 Dage i, at han kun have oplevet 50*Aars Dagen for denne Fabriks Igangsætning. Fabriken gik snart over paa andre Hænder men Thomsen o ^ blev dog i Kryolitforetagendet, idet han fra »Aktieselskabet K - lit Mine og Handels Selskabers Oprettelse i 1865 til sm Død var