DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

238

D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T

sens Skyld. — — — Dernæst vilde jeg gerne lægge et godt O rd ind for Skibsbygning og Skibsmaskiner. Det er mærkeligt, at en polyteknisk Kandidat i Mekaniken kan være aldeles uvidende i de to Fag, i hvilke Landets største mekaniske Væ rksteder arbejder. Staten har i den sidste Snes Aar anvendt saa meget paa Søofficerernes Studium af de Fag ved Greenwich College, at der vistnok deraf kunde være udredet en pæn lille P rofessorgage.------------ Skulde jeg endnu nævne nogle »fromme Ønsker«, bliver det Kundskab til teknisk merkantil Brevskrivning, Varekundskab og Fabrikslovgivning. Man vil rimeligvis indvende, at der ikke bliver Raad til at betale gode Lærere i alle disse Fag. Er der dog ikke en Vej, ad hvilken der kan naas en god Del, nemlig ved Ansæ ttelsen af Privat* docenter, eller, om man saa vil kalde dem, H jæ lpelærere? Vi har den Fordel, at vor Læreanstalt ligger i Landets tekniske Centrum ; vil det da ikke være let at faa polytekniske Kandidater eller andre Teknikere af en passende Alder og praktisk Erfaring, som for en rimelig Betaling i nogle Aar kunde paatage sig at undervise deres yngre Kammerater? Til Sammenligning skal anføres, at Lektionskataloget for indeværende Semester anfører 19 saadanne Privatdocenter i det medicinske Fakultet. Endelig bør det alvorligt overvejes, om ikke de gamle polytekniske Væ rksteder kan genoprettes i en brugeligere Form. Kemikerne har deres Laboratorium, Ingeniørerne Landmaalingsøvelserne, Mekanikerne bør have deres Værksted. Stadsingeniør Jochimsen paaviser med Rette den Fordel, Mekanikerne kan have af et gennemgaa Læren i et Maskinværk* sted. Jeg har selv arbejdet i fem Aar i forskellige Væ rksteder, før jeg fik nogen Kommando ved et praktisk Arbejde, og jeg har haft meget gunstige Læreforhold, men dog tro r jeg at turde sige, at det ikke er den rette Vej for en vordende Maskiningeniør. For det første tager en saa* dan Uddannelse for lang Tid, for det andet bliver den nem t temmelig ensidig, og for det tred je kommer let Teori og Praksis til at staa som to fra hinanden rent adskilte Begrebskredse. Her nærmere at komme ind paa, hvorledes et saadant Væ rkstedskursus bør indrettes, vil blive for vidtløftigt; jeg antager, at man ved 12 Timers ugentligt A rbejde i 6 Semestre vil kunne komme igennem en Række Eksempler paa Bænke* arbejde og Maskinarbejde, faa lidt Begreb om Smedning, Støbning og Lodning, og sluttelig anvende nogle Maaneder paa Maskin* og Kedel' pasning. En polyteknisk Mekaniker vilde derved ikke staa som en ren Sinke i Sammenligning med f. Eks. en ung Mand, der har gennemgaaet Orlogsværftets Skibs* og Maskinbygningsskole. Alt, hvad jeg ovenfor har bedt om for Mekanikerne, er i Grunden ikke andet end simpel Retfærdighed. I sin Tid hjalp Mekanikerne Ingeniørerne ind i Verden, nu er der Lejlighed til at gøre Gengæld. Angaaende Kemikernes Undervisning paa Læreanstalten skrev da* værende Fabriksbestyrer William Millinge, der senere er død som Direk* tør for A/S De danske Sukkerfabriker :18 For Kemikerne gælder i al Almindelighed det samme som for In* geniører og Mekanikere, den teoretiske Uddannelse er udmærket, men Indøvelsen i Brugen af de teoretiske Kundskaber til Løsning af Opgaver, saaledes som de forekommer i det praktiske Liv, er meget utilstrækkelig. 18 In g e n iø re n . 1. A a rg . 1892. S. 91— 92.