DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

231

U N D E R JUL IUS T H O M S E N

ning anaar, da møder En straks det Særsyn, at alle disse Fag, der hver for sig godt kunde kræve sin Mand, er henlagte under en Enkelt, der tilmed har væ ret k n y tte t til Læreanstalten som Lærer i de nævnte Fag, for saa vidt de har væ ret docerede, siden 1857. Uvilkaarlig spørger man, hvorledes det kan være muligt, at en enkelt Mand blot kan være nogen? lunde med i alle disse Fag endsige docere dem saaledes, at Eleverne kan faa noget praktisk U dby tte af Foredragene. Jeg tro r heller ikke, at det kan være muligt, skønt det Arbejde der er præsteret, som allerede nævnt maa betegnes som ganske overordentligt, det kan ikke være andet, end at Foredragene lidt efter lidt træder stæ rk t i Forgrunden, og at de endda nødvendigvis indskrænkes til at give en mere eller mindre detaljeret Fremstilling af de paagældende Fags historiske Udvikling. Det egentlige Samarbejde mellem Lærer og Elev maa træde i Baggrunden. Projekte? ringsøvelserne indskrænkes til Eksamensprojekter, hvortil Eleverne saa at sige paa egen Haand eller i bedste Fald ved fælles Hjælp maa søge at skaffe de fornødne Oplysninger. Jeg erindrer tydeligt, hvor hjælpeløs man stod med den sædvanlige gule Seddel i Haanden, hvorpaa Opgaven stod angivet i yderst korte Træk. Skønt man havde hørt eller var i Færd med at høre det paa? gældende Foredrag, følte man sig dog fuldstændig blank, og samtidig skammede man sig for at spørge om, og i hvert Fald var det jo en Eksamensopgave, saa det gik jo ikke an at lægge sig blot ved dumme Spørgsmaal. Man summede sig saa et Par Dage maaske en Uge paa Sagen, begyndte saa at spørge Kammeraterne ud, søgte op i Industritor? eningen efter Armengaud ainé, Annales des ponts et chaussées og lig? nende Værker, fandt maaske hist og her nogle Guldkorn, men gik som oftest hovedrystende bort. Efter at man paa den Maade i 14 Dage, 3 Uger eller 1 Maaned, alt efter Opgavens A rt og Vanskelighed, havde sonderet Terrænet, tog man saa en skønne Dag Mod til sig og begyndte P Efter megen Møje lykkedes det saa, som oftest i 1 å P /2 Maaned efter Forarbejdernes Afslutning, at blive færdig, men A rbejdet var da nær? mest et Foster af ens Fantasi, ganske vist havde man jo Lov til, naar man vilde og kunde, at spørge Læreren til Raads, men som foran berørt benyttede man sig som oftest ikke deraf, og det vilde neppe heller have været muligt for Læreren indgaaende at indlade sig med hver Enkelt. Jeg maa ikke glemme at berette, at man umiddelbart før Projektets Afle. vering mødte i vedkommende Lærers Hjem for at gennemgaa det for ham, men selv om man ved denne Lejlighed i bedste Fald paa enkelte Punk er kunde faa et andet Syn paa Forholdene, saa var man som oftest saa vel fornøjet med sit under store Fødselsveer tilblevne Fantasibarn, at man ikke længtes efter at begynde forfra. Det er disse Lorhoid, som j g mener bør afhjælpes, og jeg tror, at det er muligt. Samtidig med at de stilles Eleverne Opgaver, maa man give dem detaljeret Ken ■ ^ hvorledes lignende Opgaver er løst i det praktiske iv. øavnlig tidsspildende Indsamling af Materiale til Udførelsen maa hvor gavnlig den i mange Retninger kan være, indskrænkes til et Minimum me*i dette bliver kun muligt, naar der foruden Eksamensprojekterne g ^ e s Øvelses projekter, hvis Udarbejdelse ledes af vedkommende Lærer, og hvortil