DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

U N D E R JUL IU S TH O M S E N

223

optaget, frigøres atter, naar P lanten forbrænder og giver Varme og Lys, eller naar den anvendes som Føde for Mennesker og Dyr, thi deres L ivsvirksomhed henter sin Arbejdsmængde fra Føde? m idlet. D am pm ask inens Arbejde, D yrets og M enneskets Bevægel? ser er saa ledes kun en Frigørelse af den Arbejdsmængde, som Plan* ten har m od taget fra Sollyset; og Stenkullene, som varmer vore Værelser og udvik ler D ampen i Dampmask inen, giver v ed deres Forbrænding kun en Arbejdsmængde tilbage, som Planten, af hvilke Kullene er dannede, for mange Aartusinder siden har ud? draget af S o lly se t og opbevaret for komm ende Tider. A lt Ar? bejde paa Jorden hen ter saaledes direkte eller ind irekte sin Ar? bejdsmængde fra Solens Lys; naar Solen ad Aare maatte ophøre at sende Varm e og Lys til Jorden, vil det organiske Liv slukkes, V inden v il stand se sin Flugt og Floderne deres Løb, og kun H avets Flodbølge rulle i den evige N a t, ind til ogsaa den tæmmes v ed den fortsa tte A fkø ling . D e t var i A aren e 1842—43, at de første Grundtræk af Teorien om A rbejdsmængdens K onstans b lev udvik lede af en af D en po? ly tekn isk e Læreanstalts Kandidater, afdøde Professor Colding, og om tren t sam tid igt af Dr. Mayer i Heilbronn; men en Gang frem? sat i sine Grundtræk b lev T eorien hurtigt udvik let i sine Enkelt? heder v ed den Indflydelse, som den rationelle Mekanik, der omfat? ter alle herhen hørende Problemer, formaaede at udøve. Læren b lev saavel teoretisk som praktisk begrundet, og Teorien om Materiens og A rbejdsmængdens U forgængelighed b lev Naturvidenskabens A lpha og Omega; den lærer os, at al V irksomhed er k ny ttet til et Kredsløb af Materie og Arbejde, og at Intet kan opstaa af Intet. M ennesket formaar altsaa at forme og omdanne Materien, men ikke at forøge eller at form indske dens Mængde; det formaar at omdanne en V irk som h ed til en anden, men aldrig at frembringe en V irk som h ed af In tet eller at bringe en Arbejdsmængde til at forsvinde; M enn esk et formaar at indvirke paa de levende Indi? vider, frem skynde eller dæmpe deres L ivsvirksomhed, hæve eller fremkalde Sygdomme, fjærne Følelse og B evidsthed for en T id og atter at kalde den tilbage; det kan overtage Naturens Gerning ved kunstigt at udruge Æ gget og bringe Frøet til at spire; — men det formaar ikke at danne en levedygtig Celle eller forme et spire? dygtigt Frø. Og dette bør v el erindres; thi i vor Tid bringer Na? turvidenskaberne saa mange vidunderlige Resu ltater for Dagen, saavel paa det fy sisk e som paa det kem iske Omraade, at det let vækker de største Forhaabninger og fører til en Overvurdering af