DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

222

D E N PO L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T

tiver færdes, m edens H av et gennem kryd ses af jernbyggede Damp? skibe; Landenes Forsvar varetages af jernpansrede Taarne og Skibe, m edens Damphamre og fa ste Dampm ask iner arbejder i Industriens T jen este; mægtige Jernbroer spænder over Floder og Sunde, og Jernbygninger af tidligere ukend t H ø jd e knejser dristigt mod H im len . D e t er Jern og atter Jern, som behersker vor Tids? alder; Gu ldet er kun M idlet, Jernet er Maalet. Saaledes var der da v ed D en p o ly tekn isk e Læreanstalts Opret? te lse en livlig Udvik ling saavel paa V id en skab en s som paa Tek? n ikens Omraade. Aar efter Aar bragte saavel denne som hin n y e Opdagelse og Opfindelse for Dagen; de v irkede gen sid igt be? frugtende, den ene ø ste af den andens Kilde, og A ar for Aar svand t U ov eren sstemm elsen im ellem Teori og Praksis. D a var det v ed B egyndelsen af Fyrretyverne, at V id en skab en bragte et n y t og betydn ingsfu ld t Resu ltat for Dagen , idet Und ersøgelsern e over Naturkræ fternes gensidige Forhold førte til Læren om den kon stan te A rbejdsmængde. Ifølge denne, paa prak tiske Under? søgelser grundede Lære kan ingen en Gang b estaaende Virksom? hedsmængde forsvinde, og naar den tilsyneladend e gaar til Grun? de, antager den i V irkeligheden kun en anden Y tringsform ; men Størrelsen af det A rbejde, som den v ilde kunne udrette, bliver sted se den samme. Saaledes var V iden skaben da naaet til Erkendelsen af saavel Ma* terien s som A rbejdsmængdens U forgængeliged , til Erkendelsen af en Evighed for S toffet og den til samme kny tted e V irk som hed . H v ilke vidtrækkende K onsekvenser denne Lære m aatte føre med sig, v il et Eksempel v ise. Solen sender sine Straaler ud i Univer? set, en D e l træffer Jorden og bliver derved K ilden til al Virksom? hed paa vor K lode. Lyset, som traf Jorden i Gaar, er tilsynela? dende forsvundet, men ogsaa kun tilsyneladende; th i Luften og H avet, Jordbunden og dens Planter har hver for sig op taget en D e l af den A rbejdsmængde, som Lyset indehold t. I Luften gen? findes Arbejdsmængden i V inden s Flugt; af H avets og Jordbun? dens Fugtighed er der dannet Vanddampe, som er b ievne lø ftede til Skyernes Regioner, og hvis optagne A rbejdsmængde atter fri? gøres, naar Regnen falder, naar K ilden risler, naar Bækken ud* huler sit Leje, naar F loden danner V and fa ld eller sæ tter V andh ju l og andre Maskiner i Bevægelse. Ogsaa P lanten har indsuget sin D e l af So llyset og anvendt den deri indeho ld te A rbejdsmængde til D ann elsen af organisk Stof, hvis materielle B estanddele h en tes fra Luften og V andet. Men den Arbejdsmængde, som P lan ten har