DenKroniskeBolignød

voksende social uretfærdighed, ikke i forhold til gamle dage, men i forhold til de muligheder, velstandssamfundet giver (jævnfør Bent Hansens bog »Velstand uden Velfærd«). Lad os se på et par eksempler: Det er blevet en skattemæssig fidus at have eget hus. På grund af nogle uheldige skatteregler vil man sige, men er det ikke vort afsporede realkreditsystem, der har nødvendiggjort disse regler, der skal modvirke de dyre lån? Tidligere sagde man om boligen: »My home is my castle«, i dag kunne man sige: »My home is my business«. Et andet eksempel: En grundejer, som har en meget stor formue, kan slippe for at betale formueskat ved at optage lån i sin ejendom. Ved f. eks. at belåne sin ejendom til kurs 50 kan han nedsætte sin formue med 5 0 °/o. For et par år siden udsendte kreditforeningerne en brochure til alle landets hus­ stande for at lære befolkningen at spekulere. Et af afsnittene i dette skrift hed: »Spil matador med skattevæsenet«. Et sidste eksempel: De sidste 10 år har danske grund- og husejere tjent mellem 10 og 20 milliarder om året uden at røre en finger, blot på grund af samfundsskabte værdistigninger på deres ejendomme. Aldrig tidligere i danmarkshistorien er der tjent så mange penge ved så lille en indsats - også når vi medregner Øresundstolden, der blev afskaffet i 1 8 5 7 . I de sid­ ste 10 år er prisen på en almindelig familiebolig steget med ca. 10.000 kr. om året. Dette betyder, at en familie alene af den grund er nødt til at forøge indtægten med 3 -4 0 0 0 kr. pr. år. Det er der naturligvis kun få familier, der er i stand til. Vi går derfor tider i møde, hvor flere og flere ikke vil få råd til at bo forsvarligt, eller skal have huslejetilskud. Mon ikke det i løbet af meget få år vil blive nødvendigt at inddrage grund- og husejernes enorme gevinster, hvis vi ikke alle skal ende i den sorte gryde? Ved samme lejlighed kan vi passende få revideret vor nuværende opfattelse af ejendoms­ retten til spekulationsgevinster.

94