DenKroniskeBolignød

Man forstår hvor tåbeligt det er at vedtage love, som tilla­ der huslejestigninger i de gamle huse (det kaldes meget sne­ digt for en »normalisering«). Derved stiger slumejendomme­ nes værdi i handel og vandel - men også de erstatningsbeløb, som samfundet skal udrede ved en sanering. Her kommer skat­ teborgeren i gryden. 3 . Realkreditsystemet tillader spekulation i den gamle boligmas­ se ved genbelåning. Lånemarkedet tappes derved for penge, der skulle være brugt til nybyggeri. Pengene bruges i stedet til investering i kortfristede forbrugsgoder og -onder. Købe­ kraften stiger uden baggrund i en øget produktion. Realkre­ ditsystemet virker på denne måde inflationsfremmende, og inflationen virker igen fordyrende på byggeriet. Igen kommer lejeren i den sorte gryde. 4 . Realkreditsystemet virker hæmmende på udviklingen af be­ boervenlige boliger og boligmiljøer. De fleste arkitekter og bygherrer tror, at de selv bestemmer byggeriets udformning. Det er imidlertid kreditforeningernes vurderingsmænd, der afgør om en bygning er en god eller dårlig handelsvare - og dermed lånenes størrelse. Når en arkitekt sammen med byg­ herren planlægger et byggeri, vil de derfor - bevidst eller sna­ rere ubevidst - være smittet af vurderingsmændenes idealbil­ lede a f et hus, som ganske enkelt er dét, der giver størst ud­ bytte ved udlejning eller salg. A lle arkitekter og bygherrer, selv de mest idealistiske, er derfor fjernstyrede af vurderingsmændenes forventede vur­ dering af byggeriet. På denne måde får vi de boliger, som vur- deringsmændene tror, vi vil have. Som vi har set i tidligere afsnit, behøver dette slet ikke at være de boliger, vi har brug for. Vi har set, hvorledes realkreditsystemets ensidige profit­ hensyn har fremmet bygningen af sundhedsfarlige og ad­ færdshæmmende boligmiljøer. Derved er det først og frem­ mest beboernes børn, som kommer i den sorte gryde. 5 . Realkreditsystemet har gjort vore boliger til spekulations­ objekter og har derved været stærkt medvirkende til den al­ mindelige udvikling af samfundet fra et nogenlunde hæder­ ligt enevælde til et udpræget fidussamfund. Et samfund med 93