DenKroniskeBolignød

7 . A F S N I T

K R E D I T F O R E N I N G E R N E OG B O L IG S P E K U L A T IO N E N

Før 1851 måtte folk som regel vente med at bygge, til de havde tjent de penge, som skulle bruges til byggeriet. Det var meget vanskeligt at låne penge, også fordi megen omsætning stadig var baseret på naturaløkonomi.1 Ofte måtte flere personer slå sig sammen om en byggeopgave ved at danne et byggeaktieselskab. I 183 9 udkom nationaløkonomen A. F. Bergsøes bog: »Motiveret Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere«. Den­ ne bog blev det første grundlag for den nuværende kreditfor­ eningsordning, der bygger på det hovedprincip at danne grund­ ejerforeninger med det formål under ét at stille samtlige med­ lemmers ejendomme som sikkerhed2 for de lån, den enkelte in­ teressent modtager. Herved fremkommer børspapirer (obligatio­ ner), der skulle forene stor sikkerhed med stor omsættelighed.3 Den første lov om kreditforeninger kom i 1 8 5 0 , og året efter blev de første kreditforeninger dannet. Der blev hermed skabt et fremragende redskab for byggespekulanten, som da heller ikke var sen til at udnytte det. Spekulationsbyggeriet på Broerne er utænkeligt uden kreditforeningernes indsats. For låntageren havde kreditforeningssystemet den fordel, at lånene var uopsigelige fra kreditors side i den periode de lød pa, og at lånene kunne fås til en forholdsvis lav rente. For långive­ ren var det fordelagtigt, at de anbragte pengemidler blev udlånt med en stor sikkerhed i fast ejendom, og at obligationer let kun­ 1 Handel (værdiomsætning) ved hjælp af naturprodukter - altså uden anven­ delse af penge. 2 Som pant, her i betydningen underpant, d. v. s. at grundejeren bevarer det pantsatte i sin besiddelse (bevarer ejendomsretten). 3 Lånsøgeren udsteder et pantebrev i sin ejendom til kreditforeningen, som igen udsteder kasseobligationer til lånsøgeren svarende til pantebrevet. Lån­ søgeren (låntageren) sælger derefter kasseobligationerne pa Børsen og far rede penge. 87