DenKroniskeBolignød
om der i Naboskællet ligger en Brandmur paa 34 Alens Højde, og bebygges en Grund med 5 - 6 Etages Sidefløje paa begge Sider foruden med Forhus, behøver Gaarden dog ikke at være bredere end ca. 16 Alen, selv om den 4 ’de Side af Gaarden lukkes med en Bagbygning eller a f en Brandmur. Snævrere Kroge mellem Udbygninger findes der her i Staden i saa godt som alle nyere Hjørnebygninger i Henhold til Undtagelsesparagraf i Byggelo ven, der ved Praksis næsten er blevet til en Hovedregel. Udstyk ningen af det ubebyggede Areal i Smaastykker og gadelignende Passager paa 16 (ja endog 10) Alens Bredde hindres ej heller af Københavns Byggelov. Det er Frygten for at »skade Grundejernes berettigede In teresser«, der baade herhjemme og andetsteds har hindret Gen nemførelse af virkelig radikale Forbedringer paa dette i sanitær Henseende allervigtigste Omraade af Byggeloven, nemlig Grun dens Benyttelse. Det gælder om Grundejernes Interesser, hvad der gælder om Forretningsforhold i det hele, at naar deres Be tingelser er samfundsskadelige, maa Forretningshensynene vige. Disse meget omtalte Grundejerinteresser angaar kun en lille Kreds af Borgere, medens hele den øvrige Befolknings Velvære for en meget stor Del afhænger af sundhedsmæssige Bebyggel sesforhold.«* Allerede i 1 8 9 0 ’erne havde man ude i Europa bestemmelser om forbud mod bebyggelse på arealer i yderzoner, som ikke var byggemodne, og ret til omlægning af privatejede grunde, således at de blev tilpasset en samlet bebyggelsesplan. Endvidere d if ferentiering af bebyggelsestæthed i henhold til en zoneinddeling og indlægning af »Færdselsgader og Beboelsesgader«, parker og beplantede pladser o. s. v.
86
Made with FlippingBook