DenKroniskeBolignød

og dyr på de indeklemte arealer inden for voldene. I 1840 rum­ mede byen foruden 120.000 beboere ca. 2800 heste, 1450 køer, 750 svin og utallige omflakkende hunde og katte. Bolignøden var kommet som en snigende sygdom, som man i begyndelsen forsøgte at råde bod på ved at bygge flere etager på husene, op­ føre side- og baghuse i tidligere haver og gårde og indrette boli­ ger i kældre og loftsetager. Men efter 1840 opstod et hidtil ukendt befolkningspres, der slet ikke kunne optages inden for voldene. I 1850 var befolkningsantallet vokset til 130.000. I denne periode møder vi byens første professionelle bygge­ spekulanter, folk der trods ansete navne og stillinger gør det til en forretning at spekulere i bolignøden. Det er interessant at iagttage, hvorledes disse spekulanter lige fra begyndelsen optræ­ der i rollen som folkets tjenere. I 1845 søger arkitekt Hagemann, oberstløjtnant Kvist og køb­ mand Zinn om byens tilladelse til dannelse af et aktieselskab til opførelse af et bygningskompleks for ca. 200 familier, for som det siges: »at afhjælpe den her i Staden i de senere Aar stedse tiltagende Mangel paa Huslejlighed for Arbejderklassen.«"' Byg­ ningen skulle være i fem etager og lejlighederne ikke over 25 m2. Efter en ordning fra 1802 var sådanne sma lejligheder nemlig fritaget for den særlige bygningsafgift. Selv om byen afslog an­ søgningen, skulle dette pionérforslag snart danne skole, først in­ den for voldene og senere ved bebyggelsen af brokvartererne. Denne prototype på fremtidens udlejningskarre var ikke noget fantasiprojekt. Det fem-etagers kasernebyggeri med sammen­ hobede minimumslejligheder på overbebyggede grunde uden lys og luft var helt naturligt fremkommet ved en kombination af de gældende byggeforskrifter og bestemmelserne om bygningsaf- gift. Før 1857 fandtes kun nogle få bygningsregler, der først og fremmest tog sigte på brandbekæmpelsen. Efter den store brand i 1795 kom Raadstueplakaten af 4. juli 1795, der indeholdt reg­ ler om husenes højde, men ingen bestemmelser om gårdspladsens størrelse og mindste bredde. I gader, der var smallere end 11 m (18 alen), kunne husene bygges 11 m høje, svarende til fire eta­ ger. Var gaderne bredere, var det tilladt at bygge dem 15 m høje 69