DenKroniskeBolignød

»Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejen­ dom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedta­ gelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er ved­ taget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prø­ velsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til dom­ stole oprettet i dette øjemed«.* Disse 102 ord, som let kan stå på et almindeligt brevkort, kan ved første øjekast synes ret forståelige, men prøver man at ana­ lysere det lille stykke bliver man hurtig i tvivl. En hel række spørgsmål melder sig: 1. Hvad er ejendomsret? 2. Hvad er ukrænkelighed, og hvad forstås ved almenvellet? 3. Hvad er fuldstændig erstatning, og hvad er ekspropriation? 4. Er det i overensstemmelse med normal lovgivningsprocedure, at en tredjedel af folketingets medlemmer kan standse ethvert lovforslag vedrørende ekspropriation? 5. Kan enhver person eller interessegruppe indbringe ekspropria­ tionslove for domstolene? 6. Kan den ikke-folkevalgte højesteret omstøde en lov, som det folkevalgte folketing har vedtaget? 7. Har forventede spekulationsgevinster på jord og fast ejendom noget med ejendomsret at gøre? 8. Har beskatning af en ejendomsværdi noget med ekspropria­ tion at gøre? Er f. eks. »fuld grundskyld« det samme som »be­ slaglæggelse af privat ejendom«? Er f. eks. 15 ®/o skat af frem­ tidige grundværdistigninger en beslaglæggelse af privat ejen­ dom?

62