DenKroniskeBolignød

Både Frederiksberg og Gentofte udviklede sig snart til skatte­ lykommuner for det »bedre« borgerskab. Specielt Gentofte fik på grund a f sin boligpolitik hurtig karakter a f velhaverghetto. E t præg, som kommunen har puslet og plejet om siden. Gentofte blev vor første soveby i moderne forstand. Med et PH-udtryk kan man sige, at Gentofte fik det søvnige miljø, som det for­ tjente .1 Nu vi alligevel er kommet langt væk fra det emne, der skal behandles (grundspekulationen), er det værd at nævne et ældre københavnsk byområde, som ikke fik den sociale slagside, v i ken­ der fra Broerne og skattelykommunerne. Der tænkes på Gammel- holm-kvarteret mellem Kongens Nytorv og Havnen. Dette om­ råde havde tilhørt marinen fra gammel tid, men blev i 1858 frigivet til blandet boligbyggeri og hel- og halvofficielt byggeri. Dette kvarter blev bygget i årene 18 6 1-18 7 7 efter en arkitekt­ tegnet byplan (F. Meldahl). Gammelholm blev udlagt med brede gader og »fornemme« fem-seks-etagers forhuse, beregnet for borgerskabet og for han­ del- og kontorvirksomheder. D a salget a f grundene skulle betale et nyt militæranlæg, blev det nødvendigt at fylde gårdene op med side- og bagbygninger for det mindrebemidlede publikum. Derved blev det naturligvis et slumkvarter, men ikke a f helt samme karakter som det samtidige Nørrebro og Vesterbro. Der opstod en »harmonisk« blanding a f højere og lavere samfunds­ klasser og virksomheder. Men hermed er også alt godt sagt om dette kvarter .2 V i vender tilbage til den grundlovsfæstede ejendomsret og den københavnske grundpolitik: Sammen med Københavns ændrede grundpolitik i 1890 erne sørgede kommunen for ved fremtidige grundsalg at sikre sig til­ bagekøbsret efter 70—100 års forløb. A ftalerne blev udformet således, at hele grundværdistigningen skulle tilfalde kommunen. Derimod skulle der gives ejeren erstatning for bygningens salgs- 1 I 1920’rne fik Gentofte sit triste rådhus, og arkitekten Poul Henningsen be­ mærkede da, at »Gentofte havde fået det rådhus, som det fortjente.« 2 I nyere tid er der gennemført store gårdsaneringer her. 53