DenKroniskeBolignød

I middelalderen havde jorden kun værdi, hvis den lod sig op­ dyrke. Byjorderne var derfor ikke som i dag genstand for handel og spekulation. Det normale var, at byen ejede jorden og for­ pagtede den bort til private for en kortere eller længere tid mod en beskeden årlig lejeafgift, en grundskyld. B lev der opført byg­ ninger på den lejede jord kunne disse naturligvis sælges eller overgå til arvinger, men den nye ejer overtog lejemålet a f grun­ den og fortsatte med at betale den årlige grundskyld. Men også kirken ejede store grundarealer i byerne, og da kirken som regel lå nær torvepladsen, kom man allerede i mid­ delalderen på den tanke at udstykke og sælge jorden omkring kirken til handlende, som v a r interesseret i at bygge faste boder på dette sted. P å denne måde blev kirken den første egentlige grundspekulant i vore byer. N å r kirken ikke som byen ville nøjes med at udleje grundene, skyldtes det sikkert ikke alene gråd ig­ hed, men vel også den omstændighed, og gode undskyldning, at kirken dårligt kunne tolerere en mere eller mindre blasfemisk 1 handel på de indviede og guddommelige jorder. E fter reformationen i 1500-tallet skete der et skred i de tradi­ tionelle ejerforhold. I byerne var man interesseret i stadens vækst og fremgang og ville derfor gerne trække håndværk og handel til sig. Ofte lokkede man med skattefritagelse i en årrække for at få driftige folk til at bygge, og efterhånden begyndte byerne at overlade jorden frit til de private husejere. Mange a f Køben­ havns embedsmænd, navn lig blandt magistratens medlemmer, fik overladt brugsretten til kommunens jorder, og de var mest tilbøjelige til at betragte jorden som deres private ejendom. Dette førte til ustandselige stridigheder, og ofte kneb det for kommunen at hævde sin ret. E fter branden i 1795 overlod kom­ munen mange grunde til private, mod at de forpligtede sig til at bygge. I 1800-tallet begyndte København at sælge sine grun­ de, dels for at slippe for den megen besvær med de selvbestaltede »grundejere«, og dels for at fylde lidt op i byens slunkne kasse. Nu blev grundene ligesom husene et handelsobjekt, der blev

1 Gudsbespottelig.

47