DenKroniskeBolignød

Grundspekulationens liberalisering1 . Kreditforeningernes opståen i 18 50 ’erne. Det private bankvæsens stigende indflydelse. Næringsfrihedens indførelse i 1857. Lavsvæsenets ophør 1862 og håndværkets forfald. Liberalismens opblomstring og moralens forfald. Den ukrænkelige ejendomsret. Slumbyggelovene 1856, 18 7 1 og 1889. Grundejerdemokratiet efter 1849.

Lad os se lidt nærmere på nogle a f disse forhold: Befolkningsoverskudet søgte til de større byer, hvor handelen og industrien åbnede nye men usikre muligheder for de fattige. I København, hvor befolkningen v a r spærret inde bag militærets volde, udviklede bolignøden sig til en voksende katastrofe, der kulminerede i 1853. Først omkring århundredskiftet lettede si­ tuationen, men helt op til nutiden har bolignøden bragt ulykker over store dele a f befolkningen og medført en stigende økono­ misk belastning for samfundet. Bygrundene havde tidligere i stor udstrækning været kollek­ tiv ejendom, idet bysamfundet, staten og kirken havde ejet det meste a f jorden. E fter midten a f forrige århundrede blev næsten al byjord overladt de private byggespekulanter. Det nye kredit­ foreningssystem fremmede denne udvikling og gjorde det mu­ ligt for ganske insolvente 2 spekulanter og tvivlsomme aktiesel­ skaber at skaffe sig gunstige lån i grunde og bygninger. Det p ri­ vate bankvæsen, som opstod omkring 1850, blev ligeledes til gunst for spekulationen. Industrialiseringen og tidens liberale strømninger fratog hand- værkerlavene de tidligere privilegier3, men også de mange for- 1 Beslægtet med liberalismen, der lægger vægt på den enkeltes ret til fri ud­ foldelse. På handelens område betyder dette, at samfundet ikke må begrænse fortjenstmulighederne, men tværtimod bør lovgive, så fortjenesterne sikres. 2 Som ikke kan dække deres økonomiske forpligtelser, ofte fordi de ejer min­ dre end de skylder væk. 3 Specielle rettigheder. 41