DenKroniskeBolignød
Grundspekulationens liberalisering1 . Kreditforeningernes opståen i 18 50 ’erne. Det private bankvæsens stigende indflydelse. Næringsfrihedens indførelse i 1857. Lavsvæsenets ophør 1862 og håndværkets forfald. Liberalismens opblomstring og moralens forfald. Den ukrænkelige ejendomsret. Slumbyggelovene 1856, 18 7 1 og 1889. Grundejerdemokratiet efter 1849.
Lad os se lidt nærmere på nogle a f disse forhold: Befolkningsoverskudet søgte til de større byer, hvor handelen og industrien åbnede nye men usikre muligheder for de fattige. I København, hvor befolkningen v a r spærret inde bag militærets volde, udviklede bolignøden sig til en voksende katastrofe, der kulminerede i 1853. Først omkring århundredskiftet lettede si tuationen, men helt op til nutiden har bolignøden bragt ulykker over store dele a f befolkningen og medført en stigende økono misk belastning for samfundet. Bygrundene havde tidligere i stor udstrækning været kollek tiv ejendom, idet bysamfundet, staten og kirken havde ejet det meste a f jorden. E fter midten a f forrige århundrede blev næsten al byjord overladt de private byggespekulanter. Det nye kredit foreningssystem fremmede denne udvikling og gjorde det mu ligt for ganske insolvente 2 spekulanter og tvivlsomme aktiesel skaber at skaffe sig gunstige lån i grunde og bygninger. Det p ri vate bankvæsen, som opstod omkring 1850, blev ligeledes til gunst for spekulationen. Industrialiseringen og tidens liberale strømninger fratog hand- værkerlavene de tidligere privilegier3, men også de mange for- 1 Beslægtet med liberalismen, der lægger vægt på den enkeltes ret til fri ud foldelse. På handelens område betyder dette, at samfundet ikke må begrænse fortjenstmulighederne, men tværtimod bør lovgive, så fortjenesterne sikres. 2 Som ikke kan dække deres økonomiske forpligtelser, ofte fordi de ejer min dre end de skylder væk. 3 Specielle rettigheder. 41
Made with FlippingBook