DenKroniskeBolignød

handel en spekulationshandel ved skrivebordet uden egentlig arbejdsindsats. Den jord, boligerne placeres på, er også genstand for speku­ lation, den såkaldte grundspekulation. Grundspekulantens pro­ fit er ligesom ved ejendomshandelen en gevinst, der er frem ­ bragt uden arbejde eller anden ydelse fra spekulantens side. I nogle tilfæ lde kan byggegrunden dog være forbedret ved privat byggemodning med yderligere spekulation for øje. Den del a f profitten, der fremkommer ved grundværdistig­ ning, og som udelukkende er fremkaldt a f ændringer i samfun­ det eller offentlige investeringer (landets urbanisering1 , v e j- og ledningsanlæg m. v.), er samfundsskabte værdier, som spekulan­ ten drager økonomisk udbytte af. I en opgangskonjunktur med mangel på boliger og byggegrunde v il grundværdistigningen na­ turligvis vokse i takt med den store efterspørgsel. En begræns­ ning a f udbudet a f byggegrunde virker derfor profitfremmende for den spekulant, som har sikret sig grunde i tide. P å samme måde v il bolignøden for den aktive boligspekulant blive betrag­ tet som et samfundsskabt gode, der fremmer hans økonomiske interesser. På Børsen foregår en anden slags boligspekulation. Her hand­ les med de værdipapirer som er udstedt ved lån i fast ejendom. Normalt er ca. 3 0 % a f den samlede handelsværdi a f landets ejendomme omfattet a f denne handel. Værdipapirer optræder som obligationer udstedt a f kreditforeninger, hypotekforeninger eller a f staten. Det er dog ikke altid, der kommer en handel i stand, ofte nøjes man med at konstatere afstanden mellem kø­ bers og sælgers tilbud (kurs). Både de beløb, der er handlet til, og de ikke accepterede tilbud, offentliggøres i den daglige kurs­ liste, som også indeholder udsving i kurserne i forhold til den foregående børsdag. Et fjerde eksempel på boligspekulation møder vi i den del a f boligproduktionen, hvor byggespekulanten ud over den normale fortjeneste ved fremstillingen stræber efter en spekulationsge­ vinst ved salg eller udlejning. I sin »reneste« form har denne

1 Byudvikling.

37