DenKroniskeBolignød

sygdomsdisponerede end hjemmegående børn. Hvis dette nu er tilfældet, kan man igen spørge, om fattigdommen (den indtægts­ bestemte eller den »selvforskyldte«) er det igangsættende led i den årsagskæde, som er skyld i den større børnesygelighed, eller om der gør sig helt specielle forhold gældende blandt enlige mødre, der sender deres børn på institution. Man kan også påstå, at syge voksne (af en eller anden grund?) søger dårlige boliger, selv om de ikke er blandt de økonomisk dårligst stillede. Dette skulle så bevise, at de ikke er blevet syge a f at bo under dårlige boligforhold, men har været syge i for­ vejen. Je g kender ingen undersøgelse, som beviser en sådan på­ stand, men kan ikke afvise den. Tro mig eller ej. Hele denne diskussion, som udelukkende byg­ ger på formodninger og påstande, er ikke skrevet for at forvirre eller langt mindre for at skabe tvivl om Vagn Christensens un­ dersøgelser. Debatten om sygelighedens afhængighed a f dårlige boligfor­ hold eller a f fattigdom er ældgammel. Den er lige så gammel som påstanden om, at de dårlige boligforhold skulle være resul­ tatet a f fattigdom, og at fattigdommen skulle være selvforskyldt (f. eks. et udslag a f dovenskab). Hvis man har levet tilstrækkeligt længe, vil man huske, at visse politikere under den store krise i trediverne fandt ud af, at megen arbejdsløshed skyldtes, at en mængde mennesker var arbejdssky. E fter at vi siden har været nede på en arbejdsløshed under en procent, ved alle i dag, at påstanden v a r løgn. Vender vi tilbage til boligspørgsmålet, har vi i 1970 hørt den trivielle påstand gentaget, at bolignøden er selvforskyldt. I gamle dage var årsagen drikfældighed, i dag må vi høre, at en mængde mennesker køber unødvendige biler i stedet for at skaffe sig en bedre bolig. I den forbindelse er det interessant at tænke på, at mange fam ilier, som sælger bilen og skaffer sig en bedre bolig, er tvunget til at købe en igen, fordi de offentlige transportmidler er for elendige. 25