DenKroniskeBolignød
komsten, der er det afgørende for familiens større eller mindre »fattigdom«. Den »selvforskyldte« fattigdom (som v i bl. a. har hørt statsministeren tale om i forbindelse med bilkøb) kunne f. eks. optræde sammen med manglende evne til at passe børnene samt trangen til at søge dårlige (billige) boliger. V i ville så være tilbage ved teorien om »fattigdommen« som den egentlige årsag til den store børnesygelighed og ikke de dårlige boligforhold. Je g er ikke bekendt med undersøgelser, der arbejder med den ne fortolkning a f fattigdommen i forbindelse med børnesygelig hed, men i Vagn Christensens afhandling er der en undersøgelse, som måske kan tale imod en årsagssammenhæng som den nævnte: Vagn Christensen har undersøgt antallet a f indlagte børn a f en lige mødre, opdelt efter graden a f moderens indtægt og ude arbejde, og fundet, at »mødrene til de hospitalsindlagte børn gennemgående har større indtægt end enlige mødre i gennem snit ...« Her er det altså ikke fattigdommen, som hænger sammen med manglende evne til at passe børnene, og det er endog for bavsende, at de flittigste mødre skulle være de ringeste til at passe deres børn. På den anden side kan tilhængerne a f »fattig- domsteorien« med nogen ret hævde, at det her drejer sig om no get helt andet, nemlig at mødre med større indtægt arbejder hårdere og derfor ikke er i stand til at yde børnene tilstrækkelig omsorg. Dette skulle imidlertid opvejes ved, at enlige mødres børn i stort tal kommer på vuggestue og i børnehave (27 °/o a f enlige mødres børn kom på institution 1953). Nu viser det sig i begge de undersøgte områder, at der blandt de indlagte børn a f enlige mødre findes overvægt a f børn, der sendes i institutioner. I den forbindelse kan man opstille det spørgsmål, om det ville være bedre for udearbejdende mødres børn at blive passet (i små grupper) ved deres bolig, selv om den er elendig, i stedet for i institution. F. eks. på den måde, at der blev ydet privat eller offentlig støtte til hjemmearbejdende ko ner, som ville passe naboernes unger. Hvorom alting er, ser det ud til, at institutionsbørn er mere udsatte for sygdomme end »hjemmegående« børn. Men også dette er vel en forhastet slutning ud fra en videnskabelig tanke gang. Det kan jo være at institutionsbørn er mere svagelige og 24
Made with FlippingBook