DenKroniskeBolignød

væsentlige sygdomme der blev behandlet i hjemmene. Der fand­ tes 9 gange så mange sygdomsbehandlede i hjem på Vesterbro som i Emdrup. Det drejer sig især om luftvejssygdomme. Undersøgelser om beboelsestæthed og overbefolkning tyder på, at grænsen for sundhedsskadelig overbefolkning ligger under to personer pr. værelse og er lavere, jo mindre lejligheden er.« Hvorledes skal man nu fortolke disse rent faktiske undersøgel­ sestal? Sammenfattende kan je g sige, at undersøgelsen viser, at dødeligheden og sygeligheden blandt børn er betydeligt større! under dårlige boligforhold end under gode. Men det er også blevet bevist, at børn, der fødes under dårlige boligforhold, lige fra fødslen er mere syge og mindre modstandsdygtige end børn fra gode boliger. D a sygelighed og svagelighed er mest udbredt blandt de økonomisk dårligst stillede (som er henvist til de rin­ geste boliger), kan den større sygelighed tilsyneladende med lige så fuld ret føres tilbage til fattigdom som til dårlige boligforhold. Årsagskæden skulle altså starte med fattigdommen - eventuelt også den fattigdom, som er fremkaldt a f én eller flere sygdomme hos forsørgeren. Sådan er det imidlertid ikke. E t a f de vigtigste resultater a f Vagn Christensens undersøgelser er det bevis han fører for, at boligfaktorerne — boligens størrelse og kvarterets og boligens kvaliteter - har større betydning for børnesygeligheden end for­ sørgerens indkomst. Han skriver yderligere dette: »det må være berettiget at drage den konklusion at når man under ensar­ tede økonomiske forhold kan se boligens betydning for hospitals­ indlæggelsen a f børn, må denne være større, hvor flere uheldige milieufaktorer virker sammen.« Elan bekræfter herved en tilsva­ rende amerikansk undersøgelse fra 1925 (Woodbury), hvor man fandt: »at også i grupper med ensartet indtægt er der dobbelt så stor bømedødelighed under dårlige boligforhold som under gode.« Og at det samme gælder, hvis indkomsten beregnes pr. familiemedlem (ved korrektion for forskelle i familiens størrelse). T il dette kunne je g føje, at det måske er en påstand, at ens­ artede indtægter er et udtryk for »ensartede økonomiske for­ hold«, idet det snarere er familiens evne til at administrere ind­ 23