DenKroniskeBolignød

heden åbnes adgang til store, velegnede bebyggelsesområder, f. eks. ved udlægning a f nye arealer til inderzone eller byzone eller til sommerhusområde« og videre: »Hvor tabet består i mistet byggechance, v il en definitiv erstatning føre til, at der ikke betales erstatning for senere vækst i byggechancen, mens der til gengæld betales erstatning for hele værdiforringelsen på opgørelsestidspunktet.« »Indtil reformen ved zoneloven (lov nr. 3 1 5 a f 18. jun i 1969) indeholdt lovgivningen meget forskelligartede svar på spørgs­ målet om, hvorvidt der skulle ydes erstatning for tab, der består i mistet byggechance. I en lang række tilfæ lde var og er der ikke hjemmel til at yde erstatning.« Bent Christensen omtaler en hel del love, som på adskillige områder begrænser en ejers rådighed over sin ejendom (sandflugtslove, skovlove, naturfredningslove, strandlove og landsbyggelove), men som ikke giver anledning til erstatning. Byreguleringsloven derimod (lov nr. 279 a f 1. ju li 1965) gav hjemmel for erstatning for placering i yder- og land­ brugszone, men indtil udgangen a f finansåret 1967-68 v a r der i alt udbetalt mindre end 3 millioner kr. i erstatninger. Dette skyldtes dels, at der samtidig blev udlagt store arealer i inder­ zone, så efterspørgslen flyttedes til disse arealer, og dels, at yderzonearealeme v a r så store, at byggechancen (udstyknings­ chancen) v a r lille eller slet ikke eksisterede. Den nye zonelov a f 1969 indeholdt i § 12 følgende bestemmel­ se: »Hvis ejeren a f en ejendom i landzonerne som følge a f (lo­ vens) rådighedsbegrænsninger afskæres fra en økonomisk rime­ lig og forsvarlig udnyttelse a f ejendommen, der svarer til den faktiske udnyttelse a f de omliggende ejendomme, og som han efter de hidtil gældende regler har haft rimelig grund til at på­ regne, ydes der erstatning a f statskassen for det deraf følgende tab.« Bent Christensen skriver blandt andet om denne bestem­ melse, at når byggechancens erstatningsretlige følger er gjort op én gang for alle pr. 1. 1. 1970, »vil det i princippet være mu­ ligt at frede i landzonerne uden at betale erstatning for mistet byggechance.« V ed at sammenholde nogle a f de faktisk gennemførte erstat­ ningsordninger to og to, f. eks. landsbyggelovens § 5, der ikke 250