DenKroniskeBolignød
8 .0 0 0 kr. pr. lejlighed. Det forekommer at være et meget beske dent beløb. Men forklaringen kan være den, at de første år er regnet som en forsøgsperiode, hvor det kun er muligt at sætte et begrænset antal saneringer i gang. Når man betænker sanerings arbejdernes komplicerede karakter, er det sikkert klogt at regne med en langsom acceleration de første år. Blot må man så håbe, at eventuelle ubrugte millioner de første år kan overføres fra det ene finansår til det efterfølgende (henlægning i saneringsfond). Hvor stor en statsstøtte vil der kræves til sanering af 5 .0 0 0 lejligheder om året? Det er uhyre svært at skønne over, inden der foreligger et rimeligt antal repræsentative prøvesager. Jeg vil alligevel forsøge en primitiv beregning, der måske kan give en fornemmelse af størrelsen af statsstøtten i relation til de an slåede 5 .0 0 0 saneringslejligheder: Omsætter vi statsstøtten til det beløb, der skal ydes ejerne ved en eventuel ekspropriation af ejendommene, og sætter vi dette beløb til gennemsnitlig 3 0 .0 0 0 kr. pr. lejlighed, bliver det totale beløb 3 0 .0 0 0 kr. gange 5 .0 0 0 = 150 millioner. Fradrager vi et beløb pr. lejlighed på ca. 5 .0 0 0 kr., stammende fra ejendom mens (grundens) værdistigning efter saneringen, reduceres den beregnede statsstøtte til ialt 125 millioner eller ca. 2 5 .0 0 0 kr. pr. lejlighed. Efter disse beregninger, der forudsætter en ajourført sanering senest 1 9 8 4 , skulle statsstøtten til sanering være tre gange så høj som det nuværende beløb på finansloven. Men jeg indrømmer, at det ville være interessant at få dette tal korrigeret ifølge de beregninger, der må være gjort i boligministeriet. Tidsfaktoren ved saneringen spiller ind på den måde, at en samlet oversigt over saneringsarbejder i alle større byer skal være fremsendt til godkendelse i boligministeriet senest 1 . okto ber 1 9 7 2 . Det er nok meget tvivlsomt, om der i landet findes til strækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at gennemføre alle de omstændelige undersøgelser og beregninger, der går forud for en saneringsplan. T il udarbejdelsen af de primære oversigtspla ner og de senere detaljerede saneringsplaner kræves megen spe cialviden, som kun enkelte projekteringsfirmaer sidder inde med. Der synes i loven at være taget lidt højde for dette pro blem, idet der årligt kan bevilges indtil to millioner kr. til forsk 217
Made with FlippingBook