DenKroniskeBolignød

duktive« boligbyggeri. I tidligere krisetider brugte man i høj grad en sådan sparepolitik. I dag tør kun få politikere foreslå en boligpolitik, der reducerer boligproduktionen, efter at bygge­ riets kapacitet langt om længe er kommet op på et fornuftigt niveau, og efter at de skiftende regeringer har lovet befolknin­ gen fuld beskæftigelse. Det sidste problem kunne vi måske klare ved at eksportere vore boliger i stedet for at opføre dem her i landet, men indtil videre er der almindelig enighed om, at vi selv har brug for alle de boliger, vi kan producere. Skal vi derfor bibeholde den nuværende store boligproduk­ tion, må der spares på andre områder i samfundet, på de offent­ lige investeringer, de private forbrugsgoder o. 1 . Midlerne hertil er øgede skatter, der nedsætter forbruget, og præmiering af den private opsparing. Overskudet herfra kan staten så bruge til op­ køb af obligationer eller opbygning af statsfonds, som bl. a. kan yde lån til byggeriet. I 1 96 9 var efterspørgslen efter obligationslån ca. 3 milliarder større end udbudet. Disse papirer var derfor faldet til den lave­ ste kurs i landets historie. Med en kurs på omkring 6 0 , som ikke længere er usædvanlig, bliver der i praksis betalt renter af et beløb som er ca. 5 0 % større end det, der bliver udbetalt. Den effektive rente til lån i boligbyggeriet er derved steget fra tid­ ligere 6 - 7 % til 1 0 -1 2 %>, hvad der har skabt en uhørt husleje­ stigning i alt nybyggeri. Hvad der her er nævnt om produktion og finansiering af bo­ ligbyggeriet er stort set mekanismen i vor nuværende boligpoli­ tik. Vi har fået boligproduktionen op på et acceptabelt niveau, men huslejen er steget så voldsomt, at kun et fåtal er i stand til at betale den. Specielt har dette ramt de yngre årgange, der for første gang søger bolig. Hvad har loven om ejerlejligheder betydet for den meget om­ talte normalisering af boligmarkedet, for muligheden af roke­ ring inden for den eksisterende boligmasse? For at sige det straks: denne lov er den mest asociale boliglov i landets nyere historie. Den har understreget delingen af bolig­ markedet i et marked for velstående og i et for mindrebemidle- 213