DenKroniskeBolignød

sagn om bolignøden, som måske kan bringe os i et mere intimt forhold til bolignødens virkelighed. Hvad er mere naturligt end at gå til børnene først for at høre, hvad de kan fortælle om bolignøden. Det er ikke børn fra slum­ kvarterer, vi vil spørge. Børn, der er opvokset under elendige boligforhold, bemærker det måske slet ikke. De affinder sig med den snævre gård og dens skarnkasser og lokummer. Måske bliver de syge, men de ved ikke, hvorfor de bliver det. Hvorfor skulle de savne solopgangen, hvis de aldrig har oplevet den? Men børn, der bor sundt og godt, bliver rystet, når de stilles over for bolignødens virkelighed. Det er ikke helt det samme som at læse om det i Dickens’ romaner eller i aviserne. Lad os lytte til en båndoptagelse fra en 3 . klasse, der har opsøgt bolig­ nøden i året 1 9 6 9 . Det er fire børn på ti år, som fortæller:"' »Det første sted, vi skulle ind, kunne vi alligevel ikke komme ind, for de var syge. Det var en mand og en dreng, som boede der, men de var altså syge. Der var en lillebitte gård, hvor solen aldrig skinnede. Børnene kunne kun lege på fortovet i gaden. Det næste sted, vi kom ind, boede en far, en mor og fire børn, der var 2V2 værelse. Dér, hvor børnene sov, var der uldtæpper for vinduet, for der var store huller i det. Der var meget mørkt. Børnene var næsten aldrig hjemme, de var næsten altid på hospi­ talet, og så kom de på julemærkehjemmet, for moderen sagde, at hun kunne ikke få dem raske i den lejlighed. V i var også ude i gården og se deres W. C. - uh, det var så ulækkert, og der var fire, nej fem familier om ét W.G. I en anden gade var vi inde i en lille halvanden værelses le j­ lighed. I den boede der far, mor og tre børn. Lige da vi kom ind, kom vi ind i køkkenet, der stod en potte fuld af tis, og så kom vi ind i en stue, hvor der sad to mænd. Så kom vi ind i et lille værelse, der sad to børn, de var helt blege, de så helt sløve ud, de sad bare og så ud ad vinduet, der var slet ikke plads til at kunne lege. V i spurgte faderen om, hvorfor børnene ikke var i børne­ have, og så sagde han, at to forskellige opdragelser det skulle hans børn ikke have, for det var ikke godt for dem. I en anden lejlighed boede en ældre dame i en et værelses lej - 14