DenKroniskeBolignød

lighed. Ja , hendes datter og svigersøn og tre børn havde boet hos hende i tre måneder, for de havde ikke noget sted at bo. Og da­ men sagde, at hun kunne ikke have dem gående på gaden, så hun var nødt til at have dem boende hos sig. Den allermindste af børnene sov på bordet. Den dame var også syg, for der var så fodkoldt. I en tom lejlighed traf vi en dame, som skulle ind og bo i den lejlighed. Vi spurgte, hvorfor hun var så glad for, at hun skulle bo her, og så sagde hun, at hun havde ikke noget andet sted at bo. Hun havde to børn, og hun havde boet hos mange forskellige mennesker, men nu havde hun et sted, som helt var hendes eget. Vi sa også deres W. C., et lillebitte et, som hun skulle dele med mange andre, men hun syntes, at det var så dejligt, at hun havde fået en lejlighed. I et hus hørte vi noget om at sanere. En mand sagde: Hver gang man siger, nu skal det hus rives ned, så flytter folkene ud, sa siar man brædder for vinduerne, men straks kommer der nogle andre mennesker, som ikke har noget sted at bo, så flytter de ind, og sadan bliver det ved. Når de bygger nye huse, kommer der folk fra helt andre steder ind og bor i dem. De mennesker har jo heller ikke råd til at betale så mange penge til at bo.« L ad os nu høre, hvordan de voksne oplever bolignøden. V i læ ­ ser nogle breve, som i 1969 er sendt som svar på en annonce, der tilbød en ældre lejlighed på 2 værelser og kammer i det indre København. Der blev i annoncen gjort opmærksom på, at le jlig ­ heden trængte stærkt til istandsættelse. Over 500 svarede på dette tilbud om en ikke særlig attråværdig bolig. Je g gengiver nogle a f brevene i uddrag:* Et ugift par med et barn på halvandet år skriver: »Min hustru og jeg har de sidste syv måneder boet adskilt, da det har været mig umuligt at finde en lejlighed. Min hustru og søn bor hos mine svigerforældre ovre i Jylland, men da dette ikke kan blive ved med at gå, især tænker jeg på min søns opdragelse og vort familieliv, er det mig magtpåliggende at finde en bolig, og hvis De kan være os behjælpelig, vil vi være Dem meget taknem­ melig.« 15