DenKroniskeBolignød

primitive kogekakkelovn. Der blev tænkt på alt i det lille sam­ fund. Lægerne havde en helhedsopfattelse a f mennesket, der strakte sig lige fra omsorgen for latrintøndernes tømning til bør­ nenes og de voksnes moralske og åndelige udvikling. Hvorledes kunne dette mønsteranlæg opstå tilsyneladende uden forbillede i tiden? Det nytter ikke at henvise til Nyboder, som kun har lidt til fælles med dette anlæg. Forklaringen må søges i, at det v a r læger, der byggede, og at de havde en hospi­ talsarkitekt til at udforme anlægget. På den tid, da Lægeforenin­ gens boliger blev bygget, var man i Paris ved at bygge det første pavillonhospital i Europa (Hospital-Lariboisiere). Dette hospital blev opdelt i 10 korte længer med god indbyrdes afstand og kun med ca. 60 patienter i hver bygning. I overensstemmelse med den tids lægevidenskab om den luftbårne smittekim, der udvik­ lede sig i snavs og stank, forestillede man sig, at blæsten ville stryge ind mellem de korte længer og derved rense luften. I det tidligere omtalte opråb i forbindelse med pengeindsamlingen i 1853 til Lægeforeningens boliger kommer dette synspunkt tyde­ ligt til orde: »Inden et A a r vil denne Forstad byde sine hvide Mure frem for de forfriskende Luftstrømme,1 og modtage paa sine lave Tage en fri Himmels oplivende Solstraaler.«* Opfattelsen a f et bykvarter som et lille samfund med et selv­ stændigt liv og indeholdende alle livets fornødenheder, stammer også fra hospitalsanlæggene med deres mange fællesanlæg. Man kunne ikke have valgt en bedre arkitekt end Bindesbøll, som var vant til at arbejde med stor saglighed og altid opnåede smukke resultater med beskedne midler. Da Bindesbøll byggede Oringe sindssygehospital, var man enig om, at monumentalitet skulle undgås og bygningerne holdes så nær op ad borgerligt byggeri som muligt. Om dette anlæg hedder det i Nordisk B il- led-Magasin 1872: »Med sine mangfoldige Bygninger, i hvilke man overalt har søgt at holde alt monumentalt borte og stadig, saavidt muligt, søgt at nærme sig Charakteren a f almindelige private Boliger«. E fter den tids synspunkter havde boligbyggeri 1 Først i 1883 opdager Robert Koch kolerabacillen, hvorved man bliver klar over, at smitten overføres ved berøring og ikke gennem luften. 117