DenKroniskeBolignød
Bestyrelsen, der sammen med arkitekt Bindesbøll planlagde bebyggelsen, v a r ikke stor, men den talte den tids mest frem ra gende læger. Hygiejnikerne blandt dem v a r fortrolige med alle bolighygiejniske problemer, og Bindesbøll, der på den tid byg gede flere hospitalsanlæg, var lige så vidende på dette område. Flere a f lægerne havde desuden et intimt kendskab til beboernes kår og behov, både på det sociale og økonomiske område. For uden al denne sagkyndighed var bestyrelsen uhyre handlekraf tig. A lle vanskeligheder blev overvundet, så snart de opstod. Byggeriet hvilede på en sund økonomi1, som blev styret på en fremragende måde af de meget dygtige medlemmer på det fi nansielle og administrative område, etatsråd Collin og højeste retsadvokat Liebe. Der blev sørget for en hurtig afvikling af byggeriet, og selv om der blev bygget i etaper, forstyrrede dette kun i ringe grad de tidligere udførte anlæg. Man var meget omhyggelig med valget a f inspektør og gård- mænd (viceværter), og man talte ikke hen over hovederne på be boerne. På møder kunne klager og forslag til forbedringer frem føres, og ofte blev der taget hensyn til beboernes ønske. A l kritik blev båret a f omsorg og kærlighed for sagen. E t lille træk, som kan belyse den positive ånd, der hvilede over det hele, skal næv nes: Da bestyrelsen havde vedtaget at bygge et asyl, havde den egentlig bestemt sig til, at det skulle være gratis, men beboerne insisterede på at få lov til at betale kontingent for børnenes pas ning. Bygningerne blev udstyret med den tids bedste tekniske an læg, gode kloaker og vandforhold. A llerede i 1870 blev indført vand i husene i forbindelse med tilslutning til den offentlige vandforsyning. T il hver lejlighed hørte der lige fra begyndelsen et komfur i køkkenet, en behagelighed som slet ikke var almin delig på den tid i småboliger. Normalt måtte man nøjes med den 1 Vil man henregne Lægeforeningens boliger til det filantropiske byggeri, er det et spørgsmål, om ikke alt byggeri i dag, som modtager offentlige tilskud (f. eks. som huslejetilskud), bør kaldes filantropisk. I 1850’erne ville man have kaldt huslejetilskud fra det offentlige for fattighjælp, og det er da heller ikke mange år siden at huslejetilskud blev betragtet som socialhjælp, men i dag vælger vi ofte ord, som skjuler virkeligheden. 116
Made with FlippingBook