DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

des standpunkt i de forskellige fag konstateres kun med ret store mellemrum, nemlig ved eksamens første, anden og tredie del. Fordelene ved denne gamle, prøvede metode skulle navnlig være, at den enkelte studerende ikke udsættes for terperi og uden­ adslæren, hvorved der gives ham mulighed for en personlig præget opfattelse og tilegnelse af de forskellige discipliner uden blindt at forlade sig på den enkelte lærers autoritet. Det synes tvivlsomt, om denne betragtningsmåde vedblivende er holdbar, når det som her drejer sig om oplæring i forskellige grene af naturvidenskaben med direkte praktiske formål for øje. Kravene til eksakt og præsent viden hos kandidaten skærpes så at sige fra dag til dag. De ligger nu på et helt andet og højere niveau end for hundrede år siden og er efterhånden blevet så strenge, at de vanskeligt lader sig honorere med fortsat benyttelse af den nuværende frie, ikke særlig effektive undervisningsform. Denne form og måden, hvorpå den praktiseres, har i de senere år her i landet været udsat for kritik fra de studerendes side, navn­ lig ved Universitetet. Kritikken har især været rettet imod påstået mangelfuld organisation og uhensigtsmæssig tilrettelægning af planerne for forelæsninger og øvelser, således at der ikke levnedes de studerende mulighed for at følge disse i det omfang, som forud­ sættes. Endvidere mod manglende begrænsning af stoffet indenfor visse fag, som derved kan komme til at lægge beslag på mere af den studerendes tid end rimeligt er, tildels på andre lige så vigtige fags bekostning. Af kritikkens til tider skarpe form — det var en overgang på tale at etablere regulær studenterstrejke — må man slutte, at den ikke har været ubegrundet, og selv om lignende tilkendegivelser hidtil ikke er fremkommet ved Højskolen, tør man ikke antage, at dens nuværende undervisningsform, der i mangt og meget minder om de andre læreanstalters, i enhver henseende er ideel. Forelæsninger som undervisningens tyngdepunkt kan med nogen ret betragtes som et levn fra en tid, da trykte lærebøger og vejledninger ikke fandtes, da den enkelte lærer var henvist til at meddele sig mundtligt og de studerende til at høre efter, gøre notater og alene ad den vej skaffe sig fornøden indsigt i de enkelte discipliner. Dette er næppe muligt i dag, da fagenes antal og om­ 41