DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

budsmand undersøge sagen med alle dens udløbere og biomstæn­ digheder. Der foreligger fra hans hånd derom en udførlig betænk­ ning på 120 sider, hvori det bl. a. siges, at nedsættelsen af den omtalte kommission var juridisk og saglig berettiget. Der var vel både fra kommissionens og doktorandens side begået visse fejl, men der bestod intet rimeligt forhold mellem disse fejl og det ind­ tryk, der var blevet bibragt offentligheden om forholdene på H ø j­ skolen. Det er svært at forstå både pressens og publikums holdning i denne sag, og hvorledes den kunne udvikle sig til noget i retning af en lokal Dreyfus-affære. Forklaringen skal kanske søges i den overvældende interesse, der i de senere år har været vist alt, hvad der angår teknik og naturvidenskab. „Naturens ædle dyrker“ er blevet nationens helt og i presse og radio gjort til en slags over­ menneske, hvad han naturligvis ikke er. Det fremgår klart af den foran omtalte betænkning, at almen­ menneskelige svagheder som smålighed, rethaveri og kollegial misundelse findes hos ham såvel som hos andre, og det ville være urimeligt at vente andet; men det må være et ufravigeligt krav, at han er absolut objektiv i behandlingen af sit observations­ materiale. Intet af dette må forvanskes, bortforklares eller stikkes under stolen. Forsøger han på det, kommer han let til at bedrage både sig selv og det samfund, han tjener, og som viser ham ube­ grænset tillid. Højskolens holdning i den ejendommelige sag må ses på baggrund af denne kendsgerning. Omfanget af Højskolens undervisning og rammerne omkring den er, som omtalt, blevet stærkt udvidet i de forløbne hundrede år. Undervisningsformen er derimod forblevet næsten uændret og er stadig nogenlunde identisk med den, der med Universitetet som forbillede benyttes ved de andre højere læreanstalter i Danmark. Kundskabsmeddelelsen foregår hovedsagelig ved forelæsninger, i nogen grad tillige ved overhøringer (eksaminatorier) samt i be­ tydeligt omfang ved øvelser på laboratorier, klinikker og tegne­ stuer. Deltagelse i visse øvelser er og må nødvendigvis være obli­ gatorisk, men undervisningen er i øvrigt „fri“, d.v.s. der er ingen mødepligt til forelæsninger eller eksaminatorier, og de studeren­ 40