DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

seende viste sig imidlertid hurtigt at udfylde et behov også på andre områder af levnedsmiddelindustrien. I første række må her nævnes mejeribrugskandidaternes beskæftigelse indenfor slagte­ riernes og kødkonservesfabrikkernes kontrol- og forsøgsvirksom­ hed. Af særlig betydning for kandidaternes indsats på dette om­ råde blev Søncke Knudsens initiativ til i 1931 at knytte slagteri- laboratoriemæssige undersøgelser til Mælkerilaboratoriet. Dette skridt førte ganske naturligt mejeribrugskandidaterne ind i kød­ industriens arbejdssfærer. Laboratoriet har endelig haft lejlighed til at gøre en undervis­ ningsmæssig indsats ved at deltage i den internationale bistand til teknisk underudviklede lande. I samarbejde med De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation forestod Mælkerilaborato­ riet således 1956 ledelsen af et 6 måneders FAO-kursus i mejeri­ brug med deltagere fra fjernøstlige lande. Et lignende kursus med deltagere også fra latinamerikanske lande er planlagt for 1958. Tyngdepunktet i laboratoriets forsknings- og forsøgsvirksomhed blev hurtigt det mikrobiologiske område indenfor mejerividen­ skaben, og det blev i første omgang mælkesyrebakterierne, der blev emnet for laboratoriets undersøgelser. Medens Orla-Jensen havde opstillet rammen om hele systemet af mælkesyrebakterier, kunne Søncke Knudsen gå videre i vigtige detaljer, hvad angår mælkesyregæringens anvendelse i mejeribruget. Det lykkedes ham således bl. a. i samarbejde med A. Sørensen at give et overordent­ lig værdifuldt bidrag til betakokkernes systematik og gærings- fysiologiske forhold. Fra det systematiske i mejeribakteriologien ledtes Søncke Knudsen snart over til de mere anvendte felter, som han især berigede på det metodiske område. Det blev fremfor alt smørret, der kom i søgelyset, aktualiseret omkring 1930 af forstær­ kede ønsker fra eksportside om forøget mikrobiologisk kvalitet og deraf følgende forbedret holdbarhed af dansk smør. Eksempler herpå er de højt anerkendte metoder til bestemmelse af skimmel, katalase og fri fugtighed i smør. Navnlig sidstnævnte metode har vakt beundring herhjemme og i udlandet. Smørundersøgelserne, til hvis gennemførelse landbrugsministeriet havde stillet et sær­ ligt beløb til rådighed sammen med en bevilling til kontrol af den bakteriologiske kvalitet af bacon, blev foretaget i nært samarbejde 356