DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Orla-Jensen på Danmarks tekniske Højskoles Laboratorium for bioteknisk Kemi. Han havde her specialiseret sig indenfor det mejerikemiske og -bakteriologiske område og herved erhvervet sig gode forudsætninger for varetagelse af en lærergerning. Søncke Knudsen, der således grundlagde undervisningen i meje­ rikemi og -bakteriologi ved Højskolen samt den øvrige virksomhed på Højskolens Mælkerilaboratorium, virkede her til sin død, april 1946. I det følgende år lededes laboratoriet af mejeri- og slagteri­ laboratoriets inspektør, mejeribrugskandidat Marius Jensen og assistent, mejeribrugskandidat A. Jul Overby, idet sidstnævnte kom til at varetage undervisningen. Jul Overby havde siden sin ansættelse (1940) ledet laboratorieøvelserne og havde for øvrigt været Søncke Knudsens nærmeste medarbejder. 1. maj 1947 blev professoratet besat med afdelingsleder ved Statens mejeriforsok, Alnarp, M. Sode-Mogensen, der ligesom sin forgænger havde arbejdet hos S. Orla-Jensen. Undervisningen i mejerikemi og -bakteriologi begyndte 1. fe­ bruar 1923. Den påfølgende 1. september begyndte det første hold mejeribrugsstuderende sammen med de landbrugsstuderende at følge Søncke Knudsens forelæsninger i landbrugsindustri. I 1930 bortfaldt for begge studieretninger dette af mange studerende højt værdsatte fag. Fra 1. september 1941 indførtes biokemi for de mejeribrugsstuderende. Faget blev henlagt under læreren i mejeri­ kemi og -bakteriologi og skulle tjene som en gavnlig indledning til og udvidelse af undervisningen i mejerikemi og -bakteriologi. Grundlaget for undervisningen i biokemi var en omtale af mælke­ kemiske forhold, set fra en almen biokemisk synsvinkel. Da tyngde­ punktet i faget dog var mælkens kemiske forhold, fandt man i 1944 anledning til at ændre betegnelsen biokemi til mælkekemi. Faget læses i 3. semester med 3 ugentlige forelæsningstimer. Antallet af forelæsningstimer i mejerikemi og -bakteriologi har i øvrigt holdt sig uændret siden 1923. Det blev Søncke Knudsens store fortjeneste at opbygge under­ visningen i mejerikemi og -bakteriologi og i de første år personligt at forestå ledelsen af de dertil knyttede laboratorieøvelser. Senere opnåede han dog en aflastning på dette område og ved forsøgs­ arbejdet i det hele taget ved antagelse af løs assistenthjælp. Udgif­ 354

Made with