DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

mand, hvoraf som regel mindst én lærer, der havde let ved at samle interessen, så meget mere som kørselen var langsom og i længden kedelig. En ulempe var det dog, at auditoriets to hin­ anden modsatte halvdele så to forskellige skovbilleder under kør­ selen, respektive det til højre og det til venstre for vejen, og stærke regnskyl var også vanskelige at parere i de åbne vogne. Her viste Boas’ paraply sin overlegenhed. Efter første verdenskrig ændredes hurtigt hele det skildrede billede. Biler blev snart almindeligt anvendt ved ekskursionerne — først almindelige personbiler, lejet uden chauffør, hvor fører­ pladsen var stærkt eftertragtet, senere kun de i brugen billigere rutebiler. De unge professorer forelæste mindre højtideligt og i mindre formel påklædning o.s.v. Det kan måske være rimeligt her at nedfælde et billede af de enkelte skovbrugslæreres undervisning og et rids af dens omfang. G. V. Prytz var i 1908 omtrent midt i sin undervisningsgerning, der strakte sig fra 1882 til 1928, i alt 46 år. Han kombinerede et godt praktisk blik med betydelig sans og interesse for tal og øko­ nomi. Uden tvivl ville han være blevet en anset praktiker, hvis ikke undervisningen i sin tid havde tilkaldt ham „næsten tele- grafisk“, som det hedder i Højskolens jubilæumsbog fra 1908. Indtil 1917 var vel nok driftslæren (den nuværende skovdyrk- ningslære) hans hovedfag, og hans største aktiv her var uden tvivl hans udstrakte kendskab til det praktiske skovbrug rundt i landet, medens han i mindre grad arbejdede med skovdyrkningens bio­ logiske forudsætninger, hvilket også ses af hans bidrag til litte­ raturen. Fra 1889 til 1918 var han udgiver af Tidsskrift for Skovvæsen, det eneste danske skovbrugstidsskrift i tiden mellem 1891, da P. E. Mullers Tidsskrift for Skovbrug ophørte, og 1916, da Dansk Skovforenings Tidsskrift begyndte at udkomme. Da han i 1917 afgav driftslæren til Helms, arvede han i stedet fra Oppermann træmålingslæren, som han prægede stærkt med specielle af hans broder, matematikeren H. Prytz, udarbejdede fremgangsmåder. I øvrigt blev fra 1917 skovbrugsøkonomien, hvori han havde undervist siden 1882, hans naturlige hovedfag, og han hævdede

321

21