DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

her med klar ret, omend ikke altid med fornødent resultat, over­ for elever og praktikere nødvendigheden af at erstatte skønnet med matematisk funderede kalkulationer ved skovbrugets lang t­ rækkende dispositioner, f. eks. valg af omdrift. I administrationslæren (den senere planlægningslære), hvori Prytz også havde undervist lige fra 1882, søgte han svarende til økonomiens fordringer at opbygge et inddelingssystem i skoven og et bogføringssystem, der sammen kunne levere de til kalku­ lationerne nødvendige tal. Da de fleste unge skovbrugeres hu først og fremmest står til den grønne skov, helst yderligere oplivet af jagten, er det for­ ståeligt, at Prytz’ noget langsomt fremadskridende forelæsninger ikke altid vakte den interesse, de vigtige, men tunge problemer fortj ente. Oppermanns form var lettere tilgængelig. Han talte livfuldt og causerende og serverede sine forelæsningers stof med tilsætning af de mest uventede krydderier af anekdoter og problemer ude fra samfundslivet såvel som fra skovbrugets historie, hvor hans viden var enestående. Vare- og handelslæren var vel hans hovedfag, som han også i bogen „Træ og andre Skovprodukter “ gav en selvstændig og grundig opbygning, men hans naturlige tilbøjelighed og ypperste evner var vistnok vendt mod historien. I sit tredje fag, træmålingslæren, havde han som mangeårig leder af Statens forstlige Forsøgsvæsen særlige kvalifikationer, idet målingen af træernes vedmasse, tilvækst og form som regel er af fundamental vigtighed i skovbrugets forsøg. Han havde også udpræget matematisk evne og sans til gavn for undervisningen. Det må tilføjes, at Oppermann ligesom Prytz holdt mange ekskur­ sioner og herunder naturligvis også drøftede skovdyrkningsmæs- sige problemer med de studerende, som regel i nogen grad i histo­ risk belysning. Da Oppermann i 1917 udnævntes til forstander for det af ham selv skabte forstlige forsøgsvæsen, havde man i nogen tid forud prøvet at klare problemet om hans afløser og var standset ved kgl. skovrider Johs. Helms (Silkeborg Statsskovdistrikt), som havde både en lang praksis som skovrider og en betydelig viden­ 322