DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

nu at give de studerende mulighed for distraherende vurderinger af hans fodtøj og underekstremiteter. Professor Oppermann, der jo var kendt for at have radikale politiske anskuelser, havde derimod brudt traditionen og choke­ rede utvivlsomt mange af sine samtidige ved ofte ganske ugenert at optræde ved forelæsningerne iført almindeligt mørkt tøj med hvid knækflip og håndbundet slips. Ved eksamen kunne man ikke som nu møde i shorts og åbent­ stående skjorte, evt. ubarberet. Nej, ved 2. del mødte alle uden undtagelse i kjole og hvidt, således som „kandidaterne" allerede nogle år før havde gjort det ved studentereksamen. For skov­ brugseksamens vedkommende blev traditionen først opgivet i 1914 efter de fleste steder i 1910 med revolutionært mod at være blevet brudt af det første studenterhold efter indførelsen af gymnasie- ordningen. Endnu så mange år efter lever den morsomme gamle skik i forbindelse med den fornemste af alle eksaminer, erhver­ velsen af doktorgraden. Skulle skikken nogensinde blivet opgivet her, vil den blive savnet af alle undtagen doktoranden. Når de skovbrugsstuderende kom i skoven på øvelser eller på ekskursion, var påklædningen naturligvis skovmandsmæssig, og des større kontrastvirkning havde ofte de deltagende ældre lære­ res formelle antræk. Mange vil huske professor Boas midt mellem ungdommen iført korrekt forelæsningsdragt, fint stribede mørke benklæder og diplomat, hvortil sort bowlerhat og et elegant klip­ pet hvidt fuldskæg. I regnvejr yderligere havelock, paraply og galocher. Til stilen passede hans arrogante faglige sikkerhed og tørre humor, og han samlede altid et stort og lærvilligt publikum, når et eller andet skadedyr toges under observation i luppen og endte sit liv i et af de talrige spritfyldte reagensglas, som han medbragte i inderlommen. For at fuldstændiggøre billedet må nævnes, at man før første verdenskrig jo nok havde automobiler, men endnu ikke så mange, så billige og så sikre, at man kunne tænke på at bruge dem ved ekskursionerne. Disse foregik pr. tog og derefter til fods eller pr. charabanc og så til fods, ofte lange strækninger. Rent undervis- ningsmæssigt var charabancen for øvrigt langt at foretrække for personbilen. Den udgjorde et lille sluttet auditorium på 8—10 320