DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ling af fagene og forøgelse af lærernes antal, som var en nødvendig følge af den udvikling, der nu var i gang i videnskab og teknik, og af forøgelsen i de kundskaber, der måtte meddeles de studeren­ de. Men selve kursusplanen var, hvad varigheden angik, stadig den samme, og tiden føltes i stigende grad at være for kort. Adskil­ lige benyttede sig af adgangen til at udskyde de enkelte eksamens- dele et halvt år, og ikke få forlængede studiet med et helt år. Det gav mere tid, men ikke nogen god læseplan. Under disse forhold fremsatte Højskolen 1894 et foreløbigt for­ slag til en plan, som også blev bifaldet af indenrigsministeriet, hvorefter der ved siden af det oprindelige kursus skulle indrettes et udvidet kursus særlig beregnet på uddannelsen til konsulent-, undervisnings- eller forsøgsvirksomhed. Kursusets varighed skulle være 2 2A år, og der skulle kræves samme skolemæssige foruddan­ nelse som til landinspektør- og skovbrugsstudiet eller landbrugs­ eksamen med 1. karakter. Planen blev imidlertid ikke fastholdt. Det hidtidige kursus på 1 “/3 år bibeholdes i en form, der skulle gøre det velegnet for dem, der ville søge virksomhed i det praktiske landbrug. Beregnet for dem, der skulle virke i lærer-, konsulent og forsøgsvirksomhed, oprettedes tre fortsættelseskursus, henholdsvis i grundvidenska­ berne, i planteavl og i husdyrbrug. Hertil kom i 1904 et fortsæt­ telseskursus i mejeribrug. Forventningerne om, at man herved havde løst spørgsmålet om uddannelse til tjenesten som vejledere i landbruget, blev imidler­ tid slet ikke opfyldt, idet den videregående uddannelse kun blev benyttet af et lille mindretal af dem, den var beregnet for. Fler­ tallet nøjedes med det almindelige kursus, og kravene til dettes forbedring blev derfor snart rejst igen. Foreningen af danske Landbrugskandidater tog i 1900 spørgsmålet om en adgangsprøve op, og Foreningen af danske Landbrugslærere fremsatte i 1904 krav om forlængelse af studiet. Gentagne gange blev de nævnte forslag fornyet, men uden resultat. Først en henvendelse i 1911 fra samtlige landbrugsskoler til regering og rigsdag fik virkninger. Landbrugsskolerne kritiserede skarpt, at Højskolen ved at ville uddanne både praktikere og teoretikere var blevet en uheldig blanding af en almindelig land­

243