DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

gået direkte over i praktisk landbrugsvirksomhed, er tilsvarende taget af og har i de senere år kun udgjort godt 5 °/o af de dimit­ terede. Da landbrugsstudiet begyndte i 1858, måtte dets ordning tage sigte på kandidaternes kommende virksomhed ved praktisk land­ brug, for så vidt på linie med de eksisterende landbrugsskoler, men målet var dog en „højere undervisning“ , som tilsigtede at give de unge en sådan selvstændig indsigt i landbrugsvidenska­ bens forskellige områder, at de var rustede til at være bærende kræfter i fagenes og erhvervets udvikling. Kursustiden var kort, 12/ 3 år, men den blev i almindelighed anerkendt som tilstrækkelig i forhold til den stofmængde, som undervisningen omfattede. Ad ­ gangsbetingelserne blev i princippet bestemt ud fra den opfattelse, at skolekundskaber, godtgjort ved en præliminær- eller realeksa­ men, var nødvendige som grundlag for studiet, og disse eksaminer gav adgang til at blive indskrevet som elev. De kunne dog erstattes af anden tilsvarende uddannelse, og som sådan anerkendtes navn­ lig eksamen fra landbrugsskolerne på Næsgård og Skårupgård. Man regnede dog også med den mulighed, at en tilstrækkelig fag­ lig viden kunne være erhvervet udenfor Højskolen, og loven af 1856 gav derfor adgang til, at også andre end Højskolens elever kunne indstille sig til landbrugseksamen, ligesom også andre end de indskrevne elever kunne få adgang til som ekstraordinære del­ tagere at følge undervisningen. Hvis ekstraordinære deltagere ved nogen tids deltagelse i undervisningen havde godtgjort at være i besiddelse af de krævede forkundskaber, kunne de optages som elever, og senere udvikledes dette til, at man som elever indskrev alle, der havde bestået 1. del af eksamen. Når studiet i den ældste periode var overkommeligt på den korte tid, skyldtes dette også, at undervisningen var lagt i hænderne på få lærere. Bortset fra de særlige husdyrbrugsfag, som V. Prosch docerede for både landbrugerne og veterinærerne, varetog B. S. Jørgensen alene hele den egentlige landbrugsundervisning, dog fra 1874 med Segelcke som lærer i mejeribrug og landbrugsbog- holderi. B. S. Jørgensen afløstes 1886 af V. Maar, der overtog den almindelige landbrugslære og redskabslære, og af Th. Westermann, der 1888 overtog agerdyrkningslæren. Hermed indledtes den de­

242