DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

dre krav om eksakt viden end om åndsudvikling og modenhed, men samtidig erkendes det, at dygtige forstudier „i een eller anden Retning“ er nødvendige. Disse forstudier kan, hedder det videre, i omfang passende sidestilles med dem, der fører til Universitetets præliminæreksamen og til eksamen ved landets bedste realskoler. Bevis for disse eksaminer bør derfor give adgang til studiet ved den nye højskole. Det anbefales derudover at give forvalter- og bondehøjskolerne ret til at dimittere til Højskolen, „naar de ledes efter en saadan Plan og med saa megen Dygtighed, at de unge Mennesker, som ere dem betroede, erholde en virkelig Aandsudvikling ved at gjen- nemgaae deres Cursus“. Grænserne for denne åndsudvikling af­ stikkes ikke, hvad vel også ville have været vanskeligt, men be­ stemmelsen om at give „manden fra ploven“ adgang til den højere landbrugsundervisning blot efter et ophold på en skole for prak­ tiske færdigheder fremhæves som særlig vigtig, fordi den vil „styrke hele Landets agronomiske Underviisningsapparat“ samt „opmuntre de underordnede landøkonomiske Læreanstalter til forøget Anstrengelse og Virksomhed “. Der tilrådes i betænkningen oprettelse af et statsstipendiefond, hvis midler skolens undervisningsråd skal fordele blandt træn­ gende elever, som „tillige ere i Besiddelse af fortrinlig Flid og Dygtighed“. Stipendierne kan ordinært først uddeles, når eleverne ved nogle måneders ophold på Højskolen har lagt disse egenskaber for dagen. Uformuende unge mænd fra forvalter- og bondehøj­ skoler bør dog undtages fra denne regel og straks kunne modtage stipendier alene på anbefaling af vedkommende skoles bestyrer, „saafremt denne er en paalidelig M and“. Om eksamen ved den nye skole udtales det, at den naturligvis må afholdes særskilt for hver studieretning. Eksamenskravene bør for veterinærer være de samme som hidtil. For landinspektører til­ rådes det foruden i de egentlige landmålingsfag at kræve aflagt prøver i fagene kemi, botanik og fysik med meteorologi, selv om resultaterne ikke bør tillægges afgørende betydning for udfaldet af eksamen. 18

Made with