DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

For den nye landbrugseksamen bør gælde som hovedprincip, at den ikke gøres vanskeligere end højst nødvendigt for ikke at skræmme eleverne bort, da prøven „jo ikke sikrer dem Adgang til nogen bestemt Stilling i Samfundet Berettigelsen af dette princip er ikke umiddelbart indlysende set med nutidige øjne, men motivet til dets formulering har sikkert været ønsket om hurtigst muligt at få etableret en hårdt tiltrængt teoretisk undervisning i landbrugs- fagene, og at denne undervisning straks fra begyndelsen blev søgt af flest muligt. Betænkningen var ledsaget af en række bilag, deriblandt teg­ ninger og beregninger over omkostninger såvel ved ombygning og udvidelse af den gamle veterinærskole til en landbohøjskole som ved opførelse af en helt ny „Veterinair- og Landbohøjskole belig­ gende i Kjøbenhavns O m e g n B e g g e planer var udarbejdet af arkitekt J. D. Herholdt. De samlede udgifter til opførelse af en sådan ny skole ansloges til 154.864 rigsdaler og 8 skilling, en sum der i dag vel knap kunne dække arkitekthonoraret til et bygge­ arbejde af samme omfang. Kommissionen afslutter betænkningen med et udkast i 11 para­ graffer til de bestemmelser, som det efter dens mening ville være rigtigt eller nødvendigt at søge bekræftet ved en lov. Udkastet blev næsten uændret fremsat som lovforslag i folketinget den 11. december 1855. Det mødte modstand fra forskellige sider og gav anledning til en livlig debat, og herunder blev den gamle tanke om at flytte Højskolen helt ud på landet ventileret af Hasle. Grundtvig talte for at indføre historie som lærefag ved Højskolen og benyttede lejligheden til at kritisere eksamensvæsen eller -uvæsen i sin helhed. En landbohøjskole burde efter hans mening slet ikke indrettes med eksamen for øje. Tscherning udtalte, at skulle en landbohøjskole i det hele taget oprettes, så burde det ske på privat initiativ, eventuelt med statsstøtte, og føjede til, at det solideste grundlag for næringslivets udvikling var flid og nø j­ somhed. Han blev på dette punkt imødegået af kaptajn, brygger Carl Jacobsen, som hævdede, at grundig videnskabelig uddannelse må anses for nødvendig indenfor så at sige alle grene af næringslivet, samt at afdelingen for landbrug på den nye højskole ville få en 19