DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

rationsøvelser og eksamen i operationer, således at disse øvelser endelig kan afholdes under ugenerte forhold og i klinikkens egne lokaler i modsætning til tidligere, hvor de blev afholdt, først i Den ambulatoriske Kliniks undersøgelseslokale, senere i tilbygningen til anatomisalen. I 1944 blev klinikkens videnskabelige personale forøget med en reservedyrlæge, således at der nu foruden professoren findes en reservedyrlæge og en assistent, begge honorarlønnede og ansatte på henholdsvis 5 og 3 år. Samme år blev betjentpersonalet forøget med én mand, således at 3 betjente deltager i klinikkens daglige morgen- og formiddagsarbejde, hvorefter de forretter den nød­ vendige eftermiddagstjeneste og søn- og helligdagsarbejde efter en bestemt turnus; den ene af de tre i stalden beskæftigede er vagtmester, en stilling, der oprettedes 1931. Den fjerde betjent, der ansattes som laboratoriebetjent, fungerer som afdelingens sekretær, fotograf og tekniske røntgenfotograf. Professor A. W. Mørkeberg havde i mange år arbejdet på en håndbog i veterinærkirurgi, og i årene 1922—1929 udkom de før­ ste 3 bind af dette værk, der må betragtes som enestående, og som burde være trykt på et verdenssprog. Imidlertid døde Mørkeberg, inden værket var fuldendt, og det manuskript, der var efterladt, var det ikke muligt at bearbejde på en sådan måde, at det ville være det øvrige værk værdigt. Imidlertid besluttede jeg, så vidt det stod i min magt, at fuldende Mørkebergs bog, så at den ikke som dens forgængere, Withs og Stockfleths bøger, skulle forblive en torso, men da jeg ønskede så vidt muligt at have et originalt billedmateriale og også i så stor udstrækning som gørligt at bygge bogen på personlige erfaringer, udkom „fortsættelsen4 af Mørke­ bergs Håndbog i Veterinærkirurgi først med Lemmernes Sygdom­ me 1949, efterfulgt af Den almindelige Veterinærkirurgi 1952 og endelig U rin- og Kønsorganernes Sygdomme 1954. „Fortsættel­ sen “ er kaldet lærebog og ikke håndbog, da jeg ikke ønskede at bebyrde studenterne med for mange litteraturhenvisninger, men ellers er bogen skrevet således, at den i omfang passer til Mørke­ bergs bog, hvorved det endelig er lykkedes at skabe en komplet dansk veterinærkirurgi. Blandt de nyerhvervelser, klinikken fik ved den almindelige 199