DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
og evt. behandling, patienter, som studenterne ellers ikke ville få at se her i klinikken. Vort undersøgelsesmateriale for studenterne er yderligere kompletteret gennem et arrangement med en af Københavns Kvægtorvs kommissionærer, af hvem vi mod en be skeden godtgørelse lejer køer med kirurgiske lidelser, dyr, vi i forvejen har udpeget for ham på markedet. For kvægets vedkommende drejede klinikkens materiale sig tidligere om avlstyre og om særlig værdifulde køer, men som det fremgår af tallene kun om et meget ringe antal; nu er antallet af avlstyre stærkt reduceret over hele landet, og i mange tilfælde^ ønskes de ikke kirurgisk behandlet, hvis det da ikke drejer sig om en af „matadorerne“, men til gengæld får klinikken et ikke ringe antal køer med led- og seneskedelidelser samt med lidelser i tarm kanalen som fremmede legemer i formaverne, løbedilatationer, lejeforandringer af mave og tarm, yverlidelser o. s. v., der gøres til genstand for radikal kirurgisk behandling; alt i alt et såre repræsentativt materiale, selv om vi selvfølgelig må savne de akutte tilfælde, hvis behandling i de fleste tilfælde tilkommer den lokale dyrlæge. For svinenes vedkommende drejer materialet sig om et mindre antal avlsdyr, men for størstedelen om grise med brok i de forskellige former, tvetuller og halvorner, dyr, som stu denterne får lejlighed til at operere under tilsyn af en af klinik kens dyrlæger. Klinikken må således siges at være ret velforsynet med et materiale, som ganske godt repræsenterer, hvad studenterne senere som dyrlæger vil møde i praksis. Bygningsmæssigt blev klinikken i perioden 1918—26 udvidet med afd. O., af hvilken beskrivelse findes i Højskolens årsskrift 1926, men der savnes stadig i høj grad passende arbejdslokaler til klinikkens videnskabelige personale ligesom badeindretning m. v. for klinikbetjentene. Samtidig indrettedes på 1. sal i sektions- fløjen af bygningen for patologisk anatomi et mindre lokale som kirurgisk samling; dette lokale er imidlertid alt for lille og kan ikke rumme præparatsamlingen, som yderligere opbevares sam men med den tildels historiske instrumentsamling, et forhold, der bør ændres ved først givne lejlighed. 1952 fik klinikken overdraget den mellem Den medicinske Klinik og bygningen for patologisk anatomi beliggende gamle sektionsbygning til afholdelse af ope- 198
Made with FlippingBook