DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

udvidelse i perioden 1918—1926, skal nævnes Højskolens Røntgen­ afdeling. Da den til Fjerkræklinikken hidtil benyttede bygning lå i så umiddelbar nærhed af den nybyggede kirurgiske klinikafde­ ling O., at dens vestre gavl indgik i klinikken østre mur, og der ikke var mulighed for indretning af Røntgenklinikken andre steder, måtte man indrette sig bedst muligt. Dette skete bl. a. ved, at den fælles forstue, hvorfra der førte døre til de stuer, hvor fjerkræet var anbragt i bure, blev slået sammen med tre af disse rum, således at man med direkte adgang fra det fri kom ind i et større rum, medens der i det sydøstlige hjørne fandtes et aflukket rum, i hvil­ ket var anbragt en højspændingstransformator med ensretter­ mølle; i det sydvestlige hjørne fandtes et mørkekammer. Såvel ved indretningen som ved køb af apparaturet savnedes veterinær­ faglig indsigt, idet klinikkens daværende chef, A. W. Mørkeberg, kun havde teoretisk kendskab til røntgenstrålernes anvendelse, hvorfor de ledende ingeniører forestod hele indretningen. Ved min ansættelse i klinikken blev det mig overdraget at lede det daglige arbejde; min uddannelse havde jeg i det væsentlige fået på Insti­ tut fur Krebsforschung ved Berlins Charité. Installationen bestod af et radio-transverterapparat fra Koch 8c Sterzel, Dresden, med de dengang moderne Coolidge-rør, ét med vandkøling, ét med ribbekøling, og anbragte i et transportabelt træstativ. Maksimal­ ydelsen var 120 kW. Til heste anvendtes en tvangsbås, som tidligere var blevet an­ vendt i det af hæren i 1916 erhvervede apparatur, der var in­ stalleret på rideskolen. Til hunde anvendtes et almindeligt træ ­ bord, idet der ikke blev givet muligheder for anskaffelse af et trochoskop. I en blændet døråbning til omformerrummet var an­ bragt en gennemlysningsskærm med kontravægt, men på grund af mangel på skolet medhjælp blev gennemlysning kun anvendt i ringe udstrækning, hvilket også er tilfældet i vore dage. Gulvet var fra tidligere tid dækket dels med terrazzo, dels med klinker. Da disse forhold måtte anses for uhensigtsmæssige og direkte farlige, idet rør og stativ hverken var højspændings- eller strålesikrede, blev gulvet i 1934 dækket med 7 cm tykke bøgeplanker, samtidig med at stativ og Coolidge-rør blev erstattede med et højspæn­ dings- og strålesikret stativ med rør, ligeledes fra Koch 8c Sterzel. 200