DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Forslagene blev — væsentlig på foranledning af ministrene Monrad og Madvig — skrinlagte som følge af den spændte politi­ ske situation omkring 1848, og så var man lige vidt. Sagen var dog ikke dermed bragt ud af verden, ønsket om en tilfredsstillende teoretisk uddannelse med henblik på at gavne vort lands hoved­ erhverv var så udbredt i befolkningen, at det ikke lod sig standse ved ministerielle magtbud. Sorø-planerne havde dengang allerede været ført frem og drøf­ tet på stænder- og landmandsforsamlingerne og var dér blevet kraftigt anbefalet. Monrad, der som kultusminister først havde standset dem, opfordrede nu, velsagtens af hensyn til folkestem­ ningen, bestyrelsen for Den polytekniske Læreanstalt til at frem­ sætte forslag om en udvidet undervisningsplan, hvori der også toges hensyn til landbrugets ønsker og interesser. Sidst på året 1848 fik han forslaget i hænde. Det tog sigte på uddannelse af såvel civilingeniører som agerbrugere, og uddannelsen tænktes for land­ brugsstudiets vedkommende at skulle vare i 2 V 2 år. Straks efter gik martsministeriet af, og Monrads efterfølger, filologen Madvig, der også havde været modstander af Sorø-sko- len, fik forslaget ændret og reduceret, så det skrumpede ind til et særligt kursus i landøkonomi, der skulle afholdes på Den polytek­ niske Læreanstalt og blot strække sig over 2 semestre med 4—5 ugentlige forelæsninger. De til formålet nødvendige pengemidler skulle udredes af Sorø Akademi, og en foreløbig lærer, B. S. Jø r­ gensen, ansattes fra 1849 til 1. marts 1850 til at bestride under­ visningen i de landøkonomiske fag. Dermed påbegyndtes, man tør vel sige under beskedne former, den første egentlige teoretiske landbrugsundervisning i Danmark, men samtidig gik der skred i begivenhederne omkring denne vigtige sag. En ny tidsalder havde holdt sit indtog. Teknikken befandt sig i en rivende udvikling, og derfor toges planerne for hele den højere tekniske undervisning her i landet op til revision. Der nedsattes som vanligt i slige tilfælde en kommission, der afgav betænkning i foråret 1852. Der stilledes heri to forskellige forslag. Det ene gik ud på oprettelse af en industriskole samt en teknisk højskole, hvor der foruden civilingeniører skulle uddannes kemikere, landmænd, landinspektører og farmaceuter. I det andet foresloges etablering 13