DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

mand han var, havde han tillige et åbent blik for en sådan skoles nationale og økonomiske betydning, thi, som han siger et andet sted: „Et Lands Velfærd bestaar fornemmeligen udi Jordens Drift*. Tanken om et landbrugs- og forstinstitut i Sorø spøgte i ca. 100 år, men blev aldrig ført ud i livet. Den tog fra tid til anden form af mer eller mindre konkrete forslag, men tiden var ikke gunstig for deres realisation. Krig, landetab, dyrtid, statsbankerot og land­ brugskriser lagde sig stedse hindrende i vejen. Et første forsøg blev gjort i året 1830 med indretning af et landbrugsakademi efter tysk mønster på Mørupgaard under Sorø Akademi, men resultatet stod ikke mål med forventningerne, og skolen blev lukket efter 3 års forløb af mangel på fornøden tilslutning. Senere opstod der visse uoverensstemmelser mellem Christian V III og universitetskommissionen om Sorø Akademis fremtidige anvendelse. Kommissionen udtalte sig mod at vedligeholde og reorganisere akademiet, men kongen pålagde den, vistnok under påvirkning af N. F. S. Grundtvig, at udarbejde et forslag til en højere læreanstalt „for realvidenskaberne“ på meget bredt grund­ lag, en læreanstalt, hvor der foruden i praktisk land- og skovbrug skulle undervises i næsten alt muligt såsom dansk sprog og littera­ tur, tysk, fransk, engelsk, historie, fysik, matematik, kemi, religion og moral samt, som valgfri fag, i latin og græsk. Planerne om denne „Skole i Soer“ vakte opstandelse og mødte megen modstand i lærde kredse, hvor man anså den for et bevidst forsøg på at forfladige den højere undervisning og undergrave respekten for universitetsuddannelsen. Sagen blev genstand for kommissionsbehandling med det resultat, at man fandt omkost­ ningerne ved dens gennemførelse afskrækkende. Den daværende amtmand i Sorø, lensgreve F. M. Knuth, der tillige var medlem af universitetskommissionen, gik dog kraftigt ind for Sorø-planen og ytrede ligesom Grundtvig og Holberg mistillid til tidens alminde­ lige form for højere undervisning og lod udarbejde planer og for­ slag til realhøjskolens undervisning i landøkonomi. En sådan undervisning skulle efter forslaget strække sig over 2 år og gik i flere henseender betydeligt videre end den, der senere fremgik som resultat af loven fra 1856. 12