DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

af såvel en teknisk højskole som en teknisk skole. Den første skulle tage sig både af den højere militær- og civiltekniske uddannelse og sortere under krigsministeriet, den anden, den tekniske skole, under kultusministeriet, skulle uddanne „polyteknikere4, d. v. s. mekanikere, kemikere, landinspektører og forstmænd. Landbrugs­ uddannelsen blev i denne forbindelse helt ladt ude af betragtning. Kort tid efter betænkningens fremkomst førtes på den fjerde landmandsforsamling i København en diskussion over emnet: På hvilken måde bør staten medvirke til unge landmænds uddan­ nelse? En af mødedeltagerne, Hofman-Bang, udtalte, at det bedst kunne ske ved oprettelse af en særlig institution på landet i nøje tilknytning til det praktiske landbrug, mens B. S. Jørgensen, lære­ ren i landøkonomi ved Den polytekniske Læreanstalt, hævdede, at den bedste og tillige billigste udvej ville være at lade landmæn­ denes teoretiske uddannelse foregå på Universitetet og Den poly­ tekniske Læreanstalt med udnyttelse af de forhåndenværende lærerkræfter fremfor at oprette en særlig læreanstalt på landet. Der blev på mødet nedsat et udvalg, som fik til opgave at for­ berede sagen til næste landmandsforsamling, som agtedes afholdt to år senere. Udvalget afgav en betænkning, hvori det fremhæves, „at det vilde være særdeles hensigtsmæssig, om den højere Under­ visning for Landmænd, Forstmænd, Landinspekteurer og maaske Gartnere samledes som en særegen Afdeling af en højere Lære­ anstalt og dannede, om vi saa maa sige, et eget Fakultet4. Man afstod i betænkningen fra at udpege nogen bestemt læreanstalt til dette formål med den motivering, at hele den højere tekniske undervisning for tiden var under omordning. De to førnævnte kommissionsforslag sendtes til erklæring hos konsistorium i august 1852. Her nedsattes et udvalg, hvori Madvig, Krieger, Japetus Steenstrup og formanden for det nyoprettede veterinære sundhedsråd, dr. med. G. F. Fenger, fik sæde. Dette udvalg afgav i september 1853 et responsum, hvori det siges, at undervisningen i landbrugslære ikke bør foregå ved Den poly­ tekniske Læreanstalt, men snarere, på grund af de kundskaber i de eksperimentelle naturvidenskaber, man tør vente hos eleverne, hører hjemme på en anden i forvejen eksisterende læreanstalt, nemlig veterinærskolen. Ved også at knytte forstundervisningen 14

Made with