DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Højskolens repræsentant i Statens Planteavlsudvalg. Af særlig videnskabelig betydning var hans undersøgelser over kålbrok, hvor han klart påviste denne sygdoms afhængighed af jordbun­ dens kemisk-fysiske tilstand. Et andet vigtigt arbejde er hans og L. A. Hauchs afhandling (1913), i hvilken det påvistes, at egens skudmodning forsinkes stærkt ved meldug-angreb. Ravn var en dygtig lærer, der forstod at vække de studerendes interesse for faget og at sammentrænge det store stof, bl. a. i den fortrinlige lærebog: „Landbrugsplanternes smitsomme Sygdom­ me" (1914). Han arbejdede stærkt for en udvidet undervisning i faget for land- og havebrugere samt for at gøre plantepatologien til et eksamensfag for de landbrugsstuderende, hvad det ejen­ dommeligt nok hidtil ikke havde været. Disse ændringer blev også optaget i den nye undervisningsplan af 1919, men da denne trådte i kraft den 1. september 1920, var Ravn afgået ved døden på en rejse i U.S.A. Ved siden af sine forelæsninger over plantepatologi måtte Ravn også varetage undervisningen i arvelighedslære, et fag, som han fra sin ungdom under Johannsens påvirkning var kommet til at interessere sig stærkt for. Væsentlig på hans initiativ henlagdes forelæsningerne over arvelighedslære i 1919 til et særligt profes­ sorat. Carl Christian Frederik Ferdinandsen studerede først jura, men opgav snart dette fag til fordel for det levende botaniske studium. Her blev det af stor betydning, at han fik Eugen Warm ing som lærer. Warm ing havde få år før indført det økologiske studium, og Ferdinandsen begejstredes for de nye tanker; en direkte frugt heraf er hans disputats: „Ukrudtsformationer på Mineral jorder" (1918). I 1909 tog Ferdinandsen magistergraden og blev derefter knyt­ tet til Botanisk Museum, hvor han navnlig kom til at sysselsætte sig med svampene. Han udgav i disse år sammen med ungdoms­ vennen 0 . Winge forskellige mykologiske arbejder. Den første tilknytning til den praktiske plantepatologi fik Ferdinandsen, da han ansattes som medarbejder ved det af Kølpin Ravn i 1914 oprettede „Tilsyn med Plantesygdomme", men først i 1917 begyndte hans egentlige plantepatologiske virksomhed med 150