DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

udnævnelsen til botaniker ved Statens plantepatologiske Forsøg, hvor han i 1919 forfremmedes til forsøgsleder som Ravns efter­ følger. Da Ravn døde i 1920, udnævntes Ferdinandsen til profes­ sor i plantepatologi og også til leder af Tilsynet med Plantesyg­ domme; indtil 1925 varetog han tillige forsøgslederstillingen i Lyngby. Ferdinandsen var en brillant lærer. Han havde udpræget pæda­ gogiske evner og elskede at lære fra sig. Han havde overordentlig let ved at udtrykke sig, og hans foredragsstil var elegant, ofte blomstrende og lyrisk betonet. Han var en glad og humørfyldt mand, der holdt af at fortælle historier, og han fejlede aldrig, når det kom til pointen. Alle disse egenskaber kom hans forelæs­ ninger til gode; de krydredes og oplivedes af anekdoter og vitser. Mærkede han, at han rigtig havde tilhørerne med sig, kunne fore­ læsningerne udvikle sig til et helt festfyrværkeri. Hans forelæs­ ninger regnedes blandt de bedste ved Højskolen. Hans interesse for undervisningen gav sig også udtryk i den nidkærhed, hvormed han sørgede for gode lærebøger. Han udgav en revideret udgave af Ravns lærebog: Smitsomme Sygdomme hos Landbrugsplanterne (1922). Sammen med C. A. Jørgensen skrev han en stor og fortrinlig lærebog: Skovtræernes Sygdomme (1939) og sammen med N. F. Buchwald en lærebog: Fysiogene Plantesygdomme (1936). Ferdinandsens hovedindsats faldt dog indenfor plantetilsynets arbejde. I 1923 blev de første danske fund af kartoffelbrok gjort, og bekæmpelsen af denne ondartede sygdom skulle komme til at lægge langt større beslag på hans arbejdskraft, end han først anede. Efterhånden blev det Ferdinandsen klart, at en effektiv bekæmpelse af kartoffelbrokken kun kunne opnås ved dyrkning af brokimmune sorter, og fra omkring midten af trediverne gik han energisk ind i et arbejde for en gradvis „immunisering" af vor kartoffelavl. Ved udarbejdelsen af plantesygdomsloven (1927) og senere ved dens administration fik han brug for al sin medfødte juridiske sans. Som den udpræget intellektuelt indstillede natur han var, elskede han klarhed og overblik, og det var derfor ingen tilfældig­ hed, når det blev lovgivningen indenfor plantepatologien, som i 151