DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

plantepatologisk herbarium (mindst 100 præparater), og i sommer­ ferien skal han deltage i arbejdet ved oplysningsafdelingen på Statens plantepatologiske Forsøg. H ar kandidaten plantepatologi som hovedfag, får han yderligere tildelt en såkaldt „stor opgave", som han arbejder mere eller mindre selvstændigt med under en meget stor del af studietiden. Adskillige af de mest værdifulde besvarelser er blevet publiceret. I tilknytning til den korte omtale af F. Kølpin Ravn i jubilæums­ skriftet fra 1908 skal her gives en lidt nærmere karakteristik. Som student blev han stærkt påvirket af Eug. Warming, der netop i disse år var ved at udarbejde forstudierne til sin berømte bog: „Plantesamfund" (1895). I 1892 blev Kølpin Ravn ansat som assistent i de botaniske fag ved Højskolen, d. v. s. hos E. Rostrup, W. Johannsen og Joh. Lange. Det var de to første, der fik særlig betydning for ham. Under Rostrups påvirkning måtte hans inter­ esse snart fanges af mykologiske og især plantepatologiske studier, og Johannsen gav ham impulser til den moderne mikrobiologiske teknik på det plantepatologiske område, hvilket resulterede i hans disputats: „Nogle Helminthosporium-Arter og de af dem frem­ kaldte Sygdomme hos Byg og Havre" (1900). I 1902 begyndte Ravn at forberede det arbejde, der ved siden af lærergerningen skulle blive hans betydeligste indsats i dansk plantepatologi: organisationen af det plantepatologiske forsøgs- og oplysningsarbejde. I 1902—05 foretog han flere undersøgelses- rejser, bl. a. vedrørende kålbrok, og udførte et stort oplysnings­ arbejde med det resultat, at han i 1905 ansattes som landbofor­ eningernes konsulent i plantesygdomme og skadedyr. Et yderst alvorligt fritflue-angreb på havre i Jylland (1905) understregede betydningen af en sådan konsulentstilling og var vel den indirekte årsag til oprettelsen i 1907 af „De samvirkende danske Landbo­ foreningers plantepatologiske Forsøgsvirksomhed", som Ravn blev leder af. Da Rostrup døde i 1907, var det ganske naturligt, at Ravn ud­ nævntes til hans efterfølger og til landbrugsministeriets konsulent i plantesygdomme. Han opgav dog ikke derfor sit praktiske for­ søgsarbejde og blev ved oprettelsen af Statens plantepatologiske Forsøg (1913) også her forsøgsleder indtil 1919, da han valgtes til 149

Made with