DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

fatter ca. 70 numre. Hertil kommer yderligere en snes, skrevet af andre, der ved gæsteophold eller på anden måde er inspireret fra dette. C. A. Jørgensen.

PLA N T E PA TO LO G I G r u n d l æ g g e l s e n a f den plantepatologiske undervisning ved Højskolen er nøje knyttet til Emil Rostrups navn. Ved Landhus­ holdningsselskabets og Hedeselskabets forenede kræfter lykkedes det at få indenrigsministeriet til i 1883 at oprette et docentur for Rostrup, som på dette tidspunkt havde siddet 25 år som lærer på Skårup Seminarium. Det må betragtes som en stor bedrift for H ø j­ skolen allerede på så tidligt et tidspunkt at få en selvstændig lære­ stol i plantepatologi, idet denne er den ældste selvstændige plante­ patologiske lærestol i verden. Rostrup havde oprindeligt kun ét rum til sin disposition, men fik ved Højskolens udvidelse i 1892 to lokaler på 1. sal i den nye hovedfløj på Bulowsvej. De hed dengang Plantepatologisk Sam­ ling, et betegnende navn, idet rummene var så propfyldte, at det hele mindede mere om et magasin end om et videnskabeligt labo­ ratorium. Mere end disse to lokaler nåede hverken Rostrup eller efterfølgeren Kølpin Ravn at råde over. Men i oktober 1925 flyt­ tedes samlingen til den nyerhvervede bygning på Rolighedsvej, hvor den med de nuværende lokaler fik betydelig bedre plads­ forhold. Samtidig indførtes navnet Plantepatologisk Afdeling. Hvad undervisningen i plantepatologi under Rostrup angår, henvises til festskriftet af 1908. Den forandredes ikke væsentligt under Kølpin Ravn, som dog arbejdede stærkt på at få plantepato­ logiens stilling styrket i den nye undervisningsplan af 1919, hvilket også lykkedes. Undervisningen former sig for tiden på følgende måde: fore­ læsningerne strækker sig over ca. 8 måneder. I forårssemesteret 147

Made with