DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

D EN KGL. V E T ER INÆ R - OG LANDBOHØ JSKO LE G ENN EM H U N D R ED E ÅR

Omkring Højskolens oprettelse H ø jsk o l e n s å r l ig e fest fejres til minde om dagen for dens egent­ lige tilblivelse den 8. marts 1856; thi på denne dag trådte en „Lov om Oprettelse af en Veterinair- og Landbohøj skole “ i kraft. En veterinærskole havde vi dengang haft i over 80 år, men nu blev det lovfæstet, at undervisningen i veterinær-, landmålings- og landbrugsfagene fremtidig skulle samles og foregå i en enkelt statsinstitution, den, som nu har bestået i hundrede år. Indlednings- og formålsparagraffen i nævnte lov havde føl­ gende ordlyd: „Under Navn af den kongelige Veterinair- og Landbohøjskole oprettes en Læreanstalt, som skal meddele en højere Undervisning for Dyrlæger, Landmænd og Landinspek- teurer. Til den henlægges hele den Undervisning, som hidtil er meddelt af den kongelige Veterinairskole i Kjøbenhavn, de for Landmænd ved Den polytekniske Læreanstalt hidtil holdte Fore­ læsninger og den Undervisning, som nu af det Offentlige medde­ les Landinspekteurer“. Dermed var det første afgørende skridt taget til etablering af en alsidig teoretisk undervisning med hen­ blik på at gavne og udvikle vort lands bærende erhverv: land­ bruget. Tanken derom var ingenlunde ny. Man havde allerede længe syslet med planer om oprettelse af et forst- og landbrugsakademi, og universitetskommissionen havde draget dem frem i forbindelse med en reorganisering af Sorø Akademi omkring år 1800. Selve­ ste Ludvig Holberg siges at have været stærkt interesseret i sagen, idet han mente, at et sådant institut kanske kunne blive en gavnlig modvægt til datidens efter hans opfattelse alt for højlærde og virkelighedsfjerne universitetsundervisning. Sin mening derom har han et sted udtrykt med følgende ord: „Hvis Agerdyrknings- kundskab blev til et academisk Studium, vilde efter mine Tanker de 9 Musæ ingen Fortrydelse bære derover “. Som den realiteternes 11