DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Ludwig Ebert og englænderen E. A. Guggenheim, hvis senere fortrinlige arbejder er særlig præget af elevforholdet til Bj errum, og den store naturstofkemiker L. Zechmeister, for hvem årene ved laboratoriet betød meget, skønt hovedemnet for hans forsk­ ning ikke er hentet her. Typisk for mange af de videnskabelige arbejder fra laborato­ riet er vistnok den karakteristik, Bj errum i 1923 gav af det 20. århundredes kemi: „at den søger at gøre kemien tilgængelig for matematisk behandling", men at den tillige er præget af megen „kemisk bondefornuft". Højskolen har altid stillet sine medarbejdere frit i valget af forskningsopgaver. Grundforskningen har ved laboratoriet været den ivrigst dyrkede. En række arbejder har dog haft udgangs­ punkt i problemer fra jordbrugsvidenskaben. Det gælder de klas­ siske arbejder af Bj errum, Gjaldbæk, Riehm og Augusta Unmack: „Om de faktorer, der bestemmer jordbundens reaktion", publi­ ceret i Højskolens årsskrift og derfor ofte overset. De er stadig aktuelle. 1. og 2. afhandling af Bj errum og Gjaldbæk om opløse- lighedsligevægte af calcium- og magnesiumcarbonater (trykt 1919) blev 1956 udsendt på ny i engelsk oversættelse af Englands atom­ energikommission. Udgangspunkt i jordbruget har også en lang række arbejder af Hans Clausen, A. Unmack, E. Jensen, A. Tovborg Jensen og E. Krogh Andersen om mineralerne i ler og om ager­ jordens fine og grove uorganiske bestanddele, som man har søgt at karakterisere præcist med røntgenkrystallografiske metoder og at bestemme kvantitativt, blandt andet for herigennem at finde nøglen til nogle af agerjordens egenskaber. Lignende udgangs­ punkt har Kr. Højendahls arbejder om, hvorledes forskellige af­ grøder modificerer deres eget klima. Den sidste publikation fra laboratoriet (feb. 1958), første del af Bjerrums monografi om calciumfosfaternes egenskaber, deres opløselighed og kompleks­ dannelse i opløsning, er vel et rent grundvidenskabeligt arbejde, men har aspekter af afgørende betydning for jordbunds- og gød- ningslære, knogle- og tandfysiologi. Laboratoriets kemiske bibliotek var i 1914 ubetydeligt. Det er nu med sine ca. 190 hyldemeter bøger og tidsskrifter og 60 hylde­ meter særtryk et af landets bedste. Instrumentariet har nogen­ 116