DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

regelen aflagt de samme prøver som ordinære deltagere. Uddan­ nelsen af laboratorieforstandere er et fast led i laboratoriets videregående undervisning. De fleste af forstanderne på labora­ torier, der er autoriserede til med retslig gyldighed at undersøge foder- og gødningsstoffer samt mejeriprodukter, har på land­ brugsministeriets foranledning her gennemgået langvarige kurser i uorganisk analyse og identifikation af organiske stoffer samt aflagt eksamen i fagene, til tider også mundtlig eksamen. Profes­ soren i kemi ved Højskolen er født medlem af tilsynet med de autoriserede laboratorier. En fyldig oversigt over halvtreds års forskning ved laboratoriet kan ikke gives indenfor denne artikels rammer. Niels Bjerrums livsværk tilhører den internationale kemi, og interesserede må henvises til et studium af hans „Selected Papers“, 1949, udgivet på 70-årsdagen af venner og medarbejdere, og til den trykte lit­ teratur, bl. a. J. A. Christiansens fortale til nævnte bog og K. Lin- derstrøm-Langs artikel i Kemisk Maanedsblad 1949. 1908—14 publiceredes fra laboratoriet kun lærebøger, men under Bj errum udsendtes 1914—49 254 publikationer, langt de fleste på frem­ mede sprog. 1949—58 er yderligere udsendt 71. Af publikatio­ nerne er kun en ringe brøkdel lærebogsudgaver og foreløbige meddelelser, af journalistisk præget stof findes endnu mindre. Mængden gør det ikke alene, så det må bemærkes, at mange af laboratoriets medarbejdere på hæderfuld måde har slået deres navne fast som videnskabsmænd. Bj errum har i sin tid haft ca. 80 seriøse medarbejdere: assistenter og gæster, de fleste af gæ­ sterne fra det øvrige Norden og udlandet. Man kan vanskeligt fremhæve enkeltes indsats. Det skal dog anføres, at følgende har taget doktorgraden på arbejder, de har udført, mens de har været knyttet til eller haft arbejdsplads her: Carl Faurholt (dr. phil. 1924), Erik Larsson (fil. dr. Lund, 1924), Johs. Meyer (dr. med. 1927), Kristian Højendahl (dr. phil. 1928), Kai Pedersen (dr. phil. 1932), Hans Riehm (dr. ing. Karlsruhe, 1932), Aksel Tovborg Jen­ sen (dr. phil. 1948), Yngve Ericsson (odont. dr. Stockholm, 1949) og Anders Nielsen (dr. techn. 1950). Arbejder, der resulterede i en af Højskolens doktorgrader kan desværre ikke opvises. Af Bjer­ rums udenlandske medarbejdere skal kun nævnes tre: østrigeren 115

Made with