DenHistoriskeVaabensamling
38 at gjøre Krudtkammeret noget mindre end Løbet; Kuglen stødte da ved Ladningen imod Kammerets forreste udhulede Del og blev ved nogle Slag med Ladestokken sammentrykket saaledes, at den udfyldte Riffelgangene. Forsøgene bleve afsluttede 1833 og førte til, at der blev forfærdiget en Del saadanne Rifler til den franske Hær. Imidlertid bestræbte man sig stadig for at forbedre Op findelsen, dels ved nøje at bestemme Riffelgangenes Form og Dybde, dels ved forbedrede Patroner, indtil 1844 først den franske Ar tilleri-Oberst Thouvenin foreslog at anbringe en S t a a l t a p i Bunden af Kammeret, hvis forreste Ende ved Ladningen trængte ind i Kuglen og udvidede denne, og kort Tid derefter Capitajn Minié fremkom med S p i d s k u g l e n , hvilke Opfindelser vare af saa indgribende Betydning, at Opgaven maatte anses for løst og det glatløbede Gevær for erstattet af Riflen. I Danmark fulgte man de nævnte Opfindelser med stor Opmærksomhed; allerede 1848 var det fastsat, at Tapriflen skulde indføres i den danske Hær, og da endelig Minié noget senere fremkom med det i høj Grad sindrige Forslag at lade Tappen bortfalde og paaviste, at et Gevær, der ladedes med den af ham opfundne bagtil udhulede Spidskugle, som ved Affyringen udvides og trænger ind i Riffel gangene, kunde erstatte Tapriflen, blev der foretaget en Række Forsøg med disse Kugler, hvilke førte til, at Minié-Riflen blev indført i den danske Hær, og at samtlige brugbare glat løbede Geværer bleve omdannede til Rifler, hvilket tildels var fuldført 1864. Det ikke ubetydelige Antal B a g l a d e g e v æ r e r og M a g a s i n g e væ r e r , som findes i Samlingen fra det 17de og 18de Aarhundrede, viser, at man meget tidlig og næsten uden Ophør har bestræbt sig for at undvære den besværlige Ladestok og tilvejebringe hurtigskydende Geværer og Pistoler. Vistnok ere disse ældre Opfindelser ubrugelige som Militærvaaben, men næsten alle bære de Vidnesbyrd om stor Tænksomhed, og Størstedelen af den seneste Tids Opfindelser have deres Forbilleder blandt dem. I Begyn delsen af det 19de Aarhundrede antoge Bagladegeværerne en saadan Skikkelse, at de, omendskjønt endnu behæftede med for- skjellige Mangler, kunde finde praktisk Anvendelse i større Ud strækning. Blandt den Tids Geværer, der danne Forløbere for de i Nutiden almindelig indførte Bagladegeværer, maa fortrinsvis fremhæves den af Hall i Amerika opfundne Bagladeriffel, se Sam lingen A 1156, hvoraf et større Parti alt var forfærdiget til de forenede Staters Hær 1825. Denne Riffel viser, at Amerika har Æren af at have tilvejebragt det første anvendelige Bagladegevær.
Made with FlippingBook